Hvis produkter fra tredjelande ikke lever op til disse krav, kan det skabe forvirring hos forbrugerne og forstyrre det "lige konkurrencevilkår" for producenter af økologiske varer.
I lyset af den stigende efterspørgsel efter økologiske produkter i Europa vil denne afgørelse få betydning for den globale handel med økologiske varer. Samtidig kan det gøre importen af økologiske produkter fra tredjelande mere kompliceret og dyrere.
I centrum for sagen stod en klage fra det tyske krydderivirksomhed Herbaria. Virksomheden hævdede, at deres produkter var identiske med krydderier fra en virksomhed i USA, hvor der imidlertid også var tilføjet nogle andre ikke-økologiske ingredienser. Disse fik EU’s økologimærke fra Bruxelles.
Domstolen påpegede dog, at USA (ligesom nogle andre ikke-EU-lande) har en "lighedserklæring" med EU. Det betyder, at EU anerkender arbejds- og produktionskriterierne i USA som ækvivalente med EU’s standarder. Derfor kan produkter, der importeres fra USA, stadig opfylde EU-standarderne og få lov til at bruge det økologiske logo.
EU-Domstolens afgørelse i Luxembourg pålægger dermed strenge begrænsninger for brugen af EU’s økologimærke på substituerende produkter. Formålet er at give forbrugerne garanti for, at produktet rent faktisk lever op til EU’s strenge krav til økologiske fødevarer.
Domstolens afgørelse vil med næsten sikkerhed få konsekvenser for den internationale handel med økologiske produkter. Beslutningen gør det klart, at eksportører ikke blot kan anvende EU’s økologimærke, selvom produkterne er klassificeret som økologiske i deres eget land.
Dette kan svække disse landes markedsposition, da EU-logoet har en betydelig markedsværdi inden for det europæiske marked. Logoet er et velkendt symbol for forbrugere, som køber økologiske produkter, og manglen på dette logo kan påvirke deres købsbeslutninger.
Desuden bliver ikke-EU-virksomheder nødt til at tilpasse deres produktionsprocesser, hvis de vil bevare adgang til det europæiske marked. Denne tilgang, kaldet "spejleffekten", er de senere år oftere blevet anvendt i EU’s handelspolitik, især ved import af produkter og varer, der truer miljøet. På den måde forsøger Bruxelles at undgå, at EU-producenter "kommer i ulempe" over for ikke-EU-konkurrenter på grund af europæiske miljø- og klimakrav.