Holland skal hurtigt ændre regler, der gør det svært for borgere at placere deres pension i udlandet eller købe pensionsprodukter hos en udenlandsk udbyder. Den Europæiske Kommission truer med at indbringe sagen for EU-Domstolen, hvis lovgivningen ikke er ændret inden for to måneder.
Det hollandske pensionssystem har tidligere været genstand for diskussion mellem EU og Holland, især fordi det hollandske system på mange punkter ikke passer ind i EU's tilgang til pensioner. I modsætning til alle andre EU-lande er pensionerne ikke en eller anden form for statsorganiseret 'social sikring', men pensionskasserne ejes af arbejdsgivere og fagforeninger.
Desuden betales pensionerne i Holland ikke af skattepenge (der opkræves og udbetales via staten), men via bidrag, som arbejdsgiverne tilbageholder fra lønnen. Dermed er pensionsudbetalinger i Holland ikke 'skat eller sociale ydelser', men "udsat løn".
I andre EU-lande fastsættes skatteopkrævningen og skatteydelserne årligt af skiftende regeringer, hvilket næsten hvert år fører til debat om pensionsbeløb, som i Frankrig eller Grækenland. I Holland fastsættes bidrags- og ydelsesniveauet af arbejdsgivere og fagforeninger uden om politisk beslutningstagning.
Ifølge Den Europæiske Kommission hindrer Holland den frie bevægelighed for borgere og arbejdstagere, etableringsfriheden, tjenesteydelsesfriheden og kapitalens frie bevægelighed. Ifølge EU’s tilgang er pensioner kun finansielle transaktioner, som derfor også skal kunne gælde grænseoverskridende i hele Europa.
I en sådan neoliberale markedsorientering burde en hollænder kunne tegne en pensionsforsikring i Frankrig og omvendt. Men en franskmand kan ikke blive medlem af en hollandsk pensionskasse; så skulle han være lønmodtager i den pågældende branche hos en hollandsk virksomhed. Kort sagt: i hvilken grad må Holland beskytte sit sociale pensionssystem, eller: hvordan får andre indflydelse på VORES pensioner?
Den Europæiske Kommission har tidligere advaret den hollandske regering om spørgsmålet. For eksempel kræver det hollandske finansministerium (bank)garantier fra en (tidligere) medarbejder, når hans pensionskapital overføres til en udenlandsk pensionskasse. Dette skyldes mulige skattekonflikter om pensionsaftalen. Der gælder også betingelser for udenlandske pensionsudbydere, som hindrer dem i at tilbyde deres ydelser på det hollandske marked. Det er heller ikke velset i Bruxelles.
Rutte-regeringen opnåede tidligere i år en aftale med arbejdsgivere, fagforeninger og Underhuset om en omfattende modernisering af pensionssystemet. Her fokuserer arbejdsgiverne især på bidragsniveauet, fagforeningerne på ydelsesniveauet, mens staten især ser på den juridiske gennemførlighed og udførbarhed.
Det har igen vist sig i de seneste måneder, at minister Wouter Koolmees (Sociale Anliggender) mærker EU’s pres: det nye hollandske pensionssystem skal ifølge Bruxelles også overholde EU-reglerne. Man taler endda allerede om en 'overførselsunion', hvor de opsparede pensionsmidler i alle EU-lande samles i én pulje, og alle pensioner udbetales herfra.
På trods af mulige truende nedskæringer blev det hollandske pensionssystem for nylig igen kåret som verdens bedste. Rådgivningsfirmaet Mercer placerede Holland øverst på sin Global Pensions Index ligesom sidste år. Selvom mange hollændere brokker sig over usikkerheden ved deres pensionsydelser, er det nogle gange godt at indse gennem sådanne undersøgelser, at Holland ser rigtigt godt ud globalt, sagde en af undersøgerne.
I 2017 var Danmark en smule højere placeret. Det land er nu nummer to og er efter Holland det eneste andet land, der får vurderingen "A" for den finansielle stabilitet, systemet tilbyder efter pensioneringen. Australien blev nummer tre, efterfulgt af de skandinaviske lande Finland, Sverige og Norge.
Det hollandske pensionssystem scorer højt på områderne tilstrækkelighed, bæredygtighed og integritet. Det gav en samlet score på 81 ud af 100 point, 0,7 point højere end sidste år. Der er plads til forbedring, især hvad angår husholdningers gæld, som er relativt høj. Også i Danmark har husholdninger relativt stor gæld, hvor boliglån udgør hovedparten.