Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag afviser alle indvendinger fra Myanmar mod en international retssag mod landet for folkemord mod den muslimske rohingya-befolkning. FN-domstolen går nu videre til en substantiel behandling af sagen, en proces der vil tage flere år.
Myanmar, som efter et militærkup i 2021 styres af en militærjunta, hævdede, at det afrikanske land Gambia, der havde anlagt sagen, ikke havde nogen interesse i sagen og ikke var kompetent til det. Men FNs højeste domstol sagde, at alle lande, der i 1948 underskrev FN’s Folkemordkonvention, kan rejse sager ved domstolen.
Myanmar er ligesom de andre sydøstasiatiske lande et buddhistisk land, men har i den nordvestlige del af landet, som grænser op til Bangladesh og Indien, en stor muslimsk minoritet.
Gambia blev involveret i sagen, efter en tidligere gambisk minister, som tidligere var anklager ved FN-tribunalet for Rwanda, besøgte en flygtningelejr for rohingyaer i Bangladesh i 2019. Han sagde, at folkemordet i Myanmar har mange lighedstræk med massakren i 1994 på næsten en million tutsier i Rwanda.
Nu hvor ICJ-domstolen har erklæret sig kompetent til reelt at håndtere folkemordsanklagerne mod Myanmar, har også Nederland og Canada sluttet sig til Gambia i anklagerne.
En FN-undersøgelsesmission konkluderede, at en militær operation iværksat af Myanmar i 2017, hvor 730.000 rohingyaer blev drevet til nabolandet Bangladesh, indeholdt “folkemordhandlinger”. Myanmar har benægtet folkemordet og afviser FN’s fund og siger, at aktionen var en hårdhændet indsats mod rohingya-oprørere.
Selvom afgørelser fra domstolen i Haag er bindende, og lande som regel følger dem, har ICJ ingen midler til at håndhæve sine afgørelser.