Europa-Kommissionen har endeligt godkendt de strategiske GLB-planer fra de første syv EU-lande: Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Polen, Portugal og Spanien.
Bruxelles kalder disse første godkendelser fra nogle store landbrugslande i EU for et vigtigt skridt mod implementeringen af en ny fælles landbrugspolitik, fra og med næste år.
For perioden 2023-2027 er der 270 milliarder euro til rådighed til landbrugsbetalinger. De syv godkendte planer udgør tilsammen næsten halvdelen af dette beløb (120 milliarder euro), hvoraf mere end 34 milliarder udelukkende er til miljø- og klimamål.
Som en del af denne nye landbrugspolitik må EU-landene nu selv fastlægge en pakke af tilskudsberettigede tiltag, så længe de bidrager til ti EU-kriterier for bæredygtigt landbrug. De skal dog kontraktligt fastlægge dette i nationale planer.
EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski sagde, at denne godkendelse kommer på et afgørende tidspunkt. Ifølge ham er det europæiske landbrug i en vanskelig situation: Den russiske krig i Ukraine og sommerens tørke har ført til kraftige stigninger i produktionsomkostningerne. Europas landmænd har brug for et langsigtet perspektiv, inklusive en klar juridisk og finansiel ramme, understregede Wojciechowski.
Han kunne dog endnu ikke oplyse, hvor langt forhandlingerne er med de øvrige tyve EU-medlemslande. Af de syv netop godkendte NSP’er var det faktisk allerede i juni kendt, at Bruxelles var indforstået med fem af dem. I sidste øjeblik kom kun Italien og Irland med. Af alle andre lande har det faktisk været kendt siden maj/juni, at de ikke ville nå deadline den 1. august, og heller ikke i september eller oktober.
Flere østeuropæiske lande er alt for sent begyndt at indsende deres planer, fordi de i virkeligheden slet ikke ønskede, at Europa-Kommissionen skulle have indflydelse på dem.
Forhandlingerne om de tyske planer sidder stort set fast, fordi den tyske trafiklys-koalition endnu ikke er enige om finansieringen af en omfattende modernisering af landbrug og husdyrhold. Derudover foregår der i Tyskland stadig kamp om beføjelser på regionalt eller nationalt niveau.
Godkendelsen af den hollandske NSP lader vente på sig på grund af ‘sammenfletning med andre sager’, som det eufemistisk formuleres. Om det er Bruxelles eller Haag, der kobler LNV-sager sammen, er endnu ikke klart. Selvom det ikke er formelt bekræftet nogen steder, er det tydeligt, at de store mængder hollandsk gødning og kvælstof er det store forhindringsmoment for landbrugsafdelingen i Bruxelles.
EU’s Nitratskomité træffer den 15. september beslutning om den hollandske anmodning om forlængelse af de lempeligere regler for udbringning af gødning. Forventningen er, at Europa-Kommissionen samme onsdag eller en uge senere træffer den endelige beslutning. Denne skal så implementeres i de NSP-aftaler, der træder i kraft den 1. januar 2023.