Den Europæiske Kommission er ved at færdiggøre en meddelelse om den dyre gødning. Ifølge lækkede udkastsversioner vil Bruxelles ikke komme med en ny EU-gødningssubsidie eller en udbygget handlingsplan. EU-landene får dog endnu mere tilladelse til at bruge eksisterende støttepuljer også til gødning.
Meddelelsen offentliggøres onsdag, ifølge den nuværende plan. Bruxelles' bekendtgørelse forventes sandsynligvis at blive en skuffelse for flere EU-lande. Spanien og Frankrig havde eksempelvis efterspurgt en egentlig gødningspolitik. Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski har for få uger siden drøftet dette med europæiske gødningsproducenter som Yara og Borealis.
Europæiske landbrugsorganisationer har i længere tid krævet ophævelse af EU’s importtold på (amerikansk og russisk) gødning. De kan producere den billigere (uden dyr gas). De europæiske gødningsproducenter er imidlertid imod. Deres konkurrenceposition er allerede presset, og gødningsmarkedet er i stigende grad under kontrol af store kinesiske og russiske kemikoncerners hænder.
Promotion
Det ser nu ud til, at Bruxelles lytter til disse europæiske virksomheder og opretholder importtolden også i 2023. Hvis situationen forværres, kan dette ændres senere. Det samme gælder det (indtil videre afviste) tyske finansieringsforslag. Tyskland ønsker ’nye’ EU-midler til køb af gødning, delvist finansieret via en EU-dækkende gødningsafgift.
Bruxelles ønsker dog, at EU-landene i deres energinødplaner indfører en undtagelse for fabrikker, der producerer gødning. Disse bør undtages fra nedskæringer eller begrænsninger.
Fra et lækket udkast til meddelelsen fremgår det også, at Kommissionen fastholder gård-til-bord-strategien, hvor gødningsforbruget skal være reduceret med cirka 20 procent om otte år. Kommissionen ønsker at fremme brugen af flere ’naturlige gødningsstoffer’, men advarer samtidig om, at der må tages højde for mindre udbytte og mindre høst.
Det er endnu ikke klart under hvilken EU-kommissær denne gødningsplan hører under. Tidligere har landbrugskommissær Wojciechowski beskæftiget sig indgående med den, men også hans kolleger Timmermans (Klimasager), Sinkevicius (Miljø) og Kyriakides (Sundhed)