Den Europæiske Union skal mobilisere alle finansielle ressourcer til medicinsk, social og økonomisk genopretning efter coronakrisen. Ikke kun af solidaritet med hårdt ramte nabolande, men også fordi vi skylder det den næste generation,” siger formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen.
Europa-Kommissionen præsenterede planer for et justeret flerårigt budget, efter at Frankrig og Tyskland tidligere sammen og en gruppe af ’snæversynede fire’ hver havde indsendt konkurrerende forslag. Det nu præsenterede forslag fra Kommissionen indeholder ikke kun kompromiser på følsomme punkter, men byder også på nogle ’nye løsninger’. Disse seneste nyheder udgør dog nye forhindringer, som EU’s 27 medlemslande endnu ikke er enige om.
Det flerårige budget 2021–2027, som Von der Leyen foreslår, vil årligt koste 1,85 billioner euro (1850 milliarder). Heraf lånes 750 milliarder euro på finansmarkederne til en corona-genopretningsplan, hvoraf 500 milliarder går til gaver til lande og 250 milliarder til lån til virksomheder. Det betyder, at EU vil forvalte fondet, der modtager ansøgninger og konkrete planer, og at alle finansministre kan holde øje med udgifterne.
På indtægtssiden forsøger Europa-Kommissionen at slå to fluer med ét smæk. Mange EU-lande modsætter sig en ’transferunion’, hvor de stærke og rige EU-lande skal betale med til lån og underskud hos svage lande. Derudover er der også modstand mod at øge det årlige EU-bidrag.
Europa-Kommissionen foreslår nu at indføre europæiske skatter, for eksempel på plastindkøbflasker, internetoverskud, moms for multinationale selskaber og en miljøafgift på beskidte importvarer. Sådanne ’nye indtægter’ er en længe ønsket EU-idé, men indtil nu er den altid blevet blokeret af ministre og regeringsledere. De har hidtil forhindret, at EU selv (via skatter) opkræver penge; de ønsker, at EU’s finansiering går via de 27 medlemslande (under deres kontrol).
Hvis EU-landene fortsat modsætter sig egne EU-indtægter, skal de efter 2025 selv betale den endelige regning for coronafonden og kan ikke klage over forhøjelsen af deres årlige bidrag, er det omtrentlige rationale. Det nuværende forslag indeholder dog mange kompromiser, hvor nogle modstandere er for, mens nogle fortalere er imod.
I den flerårige plan er også nye politikområder med, såsom klimaindsats og Green Deal. Derfor flyttes der også meget rundt i budgetterne (gamle subsidier fjernes for at bruge pengene på noget nyt).
For eksempel er der tilføjet nogle titals milliarder til budgettet for landbrug, blandt andet til mere skovplantning, øget biodiversitet, mere udvikling af landdistrikter og den nye fra-bonde-til-bord fødevaresikkerhed. Til gengæld spares der cirka ti procent på de velkendte landbrugssubsidier, som delvist flyttes fra store landbrugsvirksomheder til små familielandbrug.
Desuden stiger det obligatoriske bidrag fra EU’s 27 medlemslande til Bruxelles. Men den årlige rabat, som nettobetalere som Nederlandene, Østrig, Sverige, Danmark og Tyskland får på deres bidrag, kan midlertidigt bevares. En lokkedue til brokkerne, lød det i krogene. I Nederlandenes tilfælde udgør rabatten cirka 1 milliard euro årligt.
EU-præsident Charles Michel vil ”sætte alt ind” for at nå til en aftale om den europæiske genopretningsplan inden for få måneder. Han ønsker at drøfte sagen på et ekstraordinært topmøde med de 27 regeringsledere om tre uger. På grund af coronapandemien er det stadig usikkert, om regeringslederne selv vil rejse til Bruxelles til et fysisk møde. Personlig kontakt anses af diplomater for uundværlig i følsomme forhandlinger.
Den hollandske premierminister Mark Rutte forventer, at det vil tage noget tid, før en beslutning træffes om EU’s genopretningsfond. ”Vi vil føre debatten i Europa i den kommende tid, det vil virkelig tage tid. På EU-topmødet i juni forventer jeg ikke en beslutning.” I så fald kan der først træffes beslutning i juli under Tysklands formandskab.
Rutte ønskede endnu ikke at kommentere det fremlagte pakkeindhold. Fra næsten alle andre EU-hovedstæder lød forstående, ikke-afvisende og positive reaktioner. Rutte understregede, at han vil fastholde ”de principper”, som Nederlandene sammen med Danmark, Sverige og Østrig har formuleret på skrift.
Men det ser ud til, at Østrig allerede går med til ’delvist gaver, delvist lån’. Og diplomater i Bruxelles forventer, at Danmark og Sverige, som begge stadig har deres egen valuta og ikke indgår i euro-zonen, ikke ønsker at sidde unødvendigt i en undtagelsesposition i EU igen. I så fald truer det med, at Nederlandene bliver den eneste, der stadig siger nej…