Den Europæiske Kommission ser på kort sigt ingen mulighed for at gøre noget for landmænd, der kæmper med de ekstremt dyre priser på kunstgødning. Dog er Bruxelles villig til hastigt at give tilladelse, hvis EU-lande selv ønsker at yde statsstøtte til deres landmænd.
Derudover er der ingen forventning om lempelser i de nuværende gødningsregler. Først på længere sigt kan nye ’grønne’ kunstgødningsalternativer godkendes. Det kræver først en beslutning i foråret 2023 om en ’næringsstofstyringsplan’.
Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski anbefalede dog landbrugsministrene at drøfte deres eventuelle ønskelister med ham som led i de individuelle nsp-forhandlinger. Ifølge ham giver disse procedurer en vis mulighed for undtagelser pr. land. Men på et spørgsmål fra journalister om en mulig ’derogation’ trak han et utilfreds ansigtsudtryk.
Wojciechowski havde onsdag eftermiddag få nyheder at meddele ved en pressekonference i Bruxelles: EU har ikke pengene, så hvis EU-lande vil gøre noget for deres landmænd, må de selv betale. Han vil dog næste år undersøge, om agri-krisereserven (over 425 millioner) kan tages i brug, men de 27 landbrugsministre har også noget at sige om det.
I en første reaktion sagde COPA-formand Christiane Lambert, at for de europæiske landbrugsorganisationer Copa-Cogeca er skuffelsen lige så stor som forventningerne: denne nye meddelelse giver ganske enkelt ikke konkrete svar på de europæiske landmænds problemer, sagde hun.
Kommissær Wojciechowski sagde, at konsekvenserne af den ekstremt dyre kunstgødning varierer meget fra land til land; nogle lande bruger meget lidt og har derfor heller ikke brug for meget statsstøtte.
Han påpegede også, at 18 lande indtil nu har brugt ’egen penge’ i mange forskellige former. Og ni lande har altså endnu ikke gjort det. EU har tidligere på året tilladt forhøjede beløb til statsstøtte, og mange EU-lande er endnu langtfra nået op på deres maksimum.
Som et vellykket eksempel på, hvad der allerede kan lade sig gøre, fremhævede Wojciechowski situationen i Polen. Der har regeringen investeret hundredvis af millioner euro i et nationalt kunstgødningsagentur. Den statslige myndighed køber – med en vis rabat – meget store partier kunstgødning, som polske landmænd derefter kan købe til nedsat pris. Forskellen betales af den polske stat.