Den Europæiske Kommission ønsker, ud over den fælles landbrugspolitik, også at opdatere landdistriktspolitikken. For nylig blev det besluttet, at landbrugsstøtten ændres fra og med 2023. Den tilhørende 'anden søjle' for udvikling af landdistrikterne (ELFPO) udgør den vigtigste finansieringskilde for den nye langsigtede vision.
EU-landene vil i den kommende tid først selv udarbejde strategiske planer for deres nationale prioriteter inden for den fælles landbrugspolitik. I 2023 påbegyndes en evaluering af de landdistriktsplaner, som hidtil er blevet gennemført. På baggrund af denne vurdering vil man se på, hvilken kurs der skal følges, og hvilke landdistrikter der har brug for mere finansiering.
Ved udgangen af dette år vil den Europæiske Kommission i samarbejde med Regionsudvalget, kommuner, provinser og vandråd undersøge, hvordan målene i en ny landdistriktsvision kan realiseres. Der planlægges et nationalt observatorium til indsamling og analyse af data.
Landdistrikterne i EU udgør mere end 80 % af territoriet og huser 30 % af befolkningen, cirka 137 millioner indbyggere. Om tyve år skal de have adgang til gode offentlige faciliteter, være modstandsdygtige, have god digital og fysisk infrastruktur samt udgøre et socialt inkluderende samfund.
Borgere skal have adgang til gode offentlige tjenester og mulighed for aktivt at deltage i lokale beslutningsprocesser og politik, lyder det.
Den digitale og fysiske infrastruktur skal sikre, at landdistrikter og byområder forbliver godt forbundet gennem tilstrækkelige veje og jernbaner, pålidelige og hyppige offentlige transportmidler samt udrulning af 5G-netværket.
Derudover ønsker EU, at landdistrikter bliver bedre rustet til at modstå økonomiske kriser, naturkatastrofer og konsekvenserne af klimaforandringer. Ifølge Bruxelles kan landdistrikter blive mere velstående ved at diversificere den regionale økonomi. Derudover skal fremme af lokale produkter og innovation inden for agro-fødevaresektoren også skabe mere velstand.