Den Europæiske Kommission vil i de kommende år afsætte færre midler fra det almindelige EU-budget til fælles landbrugspolitik end i de foregående år. Men EU-kommissærerne vil spare mindre, end de tidligere havde planlagt, viser deres flerårige budgetforslag for 2021 – 2027, som blev præsenteret onsdag.
De skærer også mindre ned, end ministrene og regeringslederne foreslog på de seneste topmøder. EU-præsident Michel ønskede i februar en besparelse på 14 procent i sit (nu forkastede) kompromis. Nu vil kommissionsformand Ursula von der Leyen og landbrugs-kommissær Wojchiekowski begrænse besparelsen til 9 procent. Forudsat at ministrene og regeringslederne i de kommende uger godkender denne nye finansiering.
Med deres forslag trækker de 27 EU-kommissærer sig tilbage fra deres allerede i 2018 annoncerede plan om at spare cirka tredive procent på strukturfondene og landdistriktsfondene inden for landbrugsbudgettet. Der er nu 90 milliarder euro til rådighed til disse fonde.
Promotion
Den nye Europæiske Kommission har i de kommende år hårdt brug for disse midler for at kunne bæredygtiggøre landbruget (især i Øst- og Mellemøsteuropa) i henhold til Green Deal-politikken. En del af de almindelige landbrugsstøtteordninger kan omdannes fra ”per hektar” til ”indkomststøtte”, men detaljer herom er endnu ikke kendt.
På trods af en nedskæring på næsten ti procent kan Den Europæiske Kommission alligevel igangsætte mange nye politikker (Green Deal, fra bonde til bord, biodiversitet og fødevaresikkerhed), fordi der tilføres cirka 45 milliarder euro fra coronanød-fonden til landbruget. Hermed anerkender Kommissionen også, at landbrugssektoren kan komme i betragtning til EU-støtte fra den ”økonomiske” corona-megafond på 750 milliarder euro.
Der er dog betingelser knyttet til tildelingen af dette corona-pengesum; det er ikke blankt. Medlemsstaterne skal selv udforme deres genopretningsplaner, men skal overholde de prioriteter, som EU fremmer, såsom klima.
At Den Europæiske Kommission i de kommende år vil afsætte færre midler til en fælles landbrugspolitik står ifølge LTO Nederland i skarp kontrast til de bæredygtige ambitioner, som Bruxelles har. Det konkluderer LTO efter at have gennemgået de europæiske planer og dokumenter. For succesfuld bæredygtiggørelse og beskyttelse af fødevaresikkerheden er yderligere investeringer nødvendige ifølge landbrugs- og gartnerorganisationen.
Interesseorganisationen kalder planerne ’ambitiøse’, men finder, at de ’vidtrækkende europæiske bæredygtighedsambitioner’ er ’modstridende med det faldende GLB-budget’. Det er svært at forklare, at Den Europæiske Kommission kræver mere, men strukturelt set lægger mindre til gengæld, siger LTO.
Også den belgiske Boerenbond ser yderst kritisk på forslaget. ”Landbrugsbudgettet er svækket. Under de kosmetiske plusser gemmer sig en gabende ti procents nedskæring. Fødevaresikkerheden og videre bæredygtiggørelse af landbruget kræver ekstra investeringer,” siger Boerenbond. Forbundet har grundigt gennemgået Kommissionens nye forslag, men er ikke tilfreds med de beløb, der er afsat til landbruget.
Den belgiske landbrugsorganisation påpeger, at coronakrisen netop har vist, at fødevaresikkerhed og -tilgængelighed inden for EU ikke er en selvfølge. Samtidig bemærker den belgiske landbrugsorganisation, at de økologiske ambitioner for land- og gartnerbrug stiger på grund af lanceringen af den europæiske biodiversitets- og ”fra bonde til bord”-strategi.
Det nye flerårige budget har også en positiv indflydelse på fonden for landdistriktsudvikling – den anden søjle i GLB – med en stigning på 15 milliarder euro fra mega-coronafonden. Den foreslåede tildeling til den anden søjle er nu 90 milliarder euro, mens de direkte udbetalinger til landmænd og markedsrelaterede udgifter, som tilsammen udgør den første GLB-søjle, vil stige med yderligere 4 milliarder euro til i alt 258 milliarder euro.