Den Europæiske Union vil reducere den økonomiske støtte til Tyrkiet drastisk. Det fremgår af et brev fra Josep Borrell, EU's høje repræsentant for udenrigspolitik. Den økonomiske støtte til flygtninge modtagelse, den såkaldte Tyrkiet-aftale, forbliver dog fuldt ud opretholdt. Borrell nævnte gaskonflikten i Middelhavet og Ankaras militæroffensiv i Syrien som begrundelser.
Tyrkiet har i årtier været et 'potentielt' EU-medlemsland, men forhandlingerne om medlemskab er fuldstændig fastlåste. Alle kandidatlande modtager økonomisk støtte fra Bruxelles for at forberede deres statsorganisation på europæiske regler og kriterier. Siden islamistpartiet AKP og præsident Erdogan kom til magten, har Tyrkiet i stigende grad valgt en kurs mod Mellemøsten og en egen tyrkisk national identitet.
De senere år er Tyrkiet og EU stadigt oftere kommet i direkte konflikt. Den europæiske sympati for kurderne har i årevis skabt spændinger med Ankara, som med stort militært magtudtryk bekæmper kurdiske grupperinger – ikke kun i det sydøstlige Tyrkiet, men til tider også i det nordlige Irak.
For nylig er Tyrkiet i den syriske borgerkrig blevet allieret med pro-Assad-grupper sammen med russerne, mens EU-landene og NATO støtter modstandere af den syriske præsident, inklusive kurdiske krigere. Også i kamphandlingerne i Libyen truer Tyrkiet med at gå sin helt egen vej.
Delvist på grund af præsident Erdogans antieuropæiske holdning er der i EU med stigende hyppighed blevet rejst krav om helt at afbryde de fastlåste forhandlinger om Tyrkiets medlemskab. Nogle europæiske politikere og enkelte EU-lande fandt det dog alt for drastisk, hvorfor forhandlingerne i praksis blev lagt på is. Udbetalingerne, der oprindeligt skulle have udgjort 3,5 milliarder euro i årene 2014 til 2020, blev derefter omstridte.
Modstandere af en definitiv brud med Ankara argumenterer, at EU-tilskud til 'gode' projekter, der kommer den lokale tyrkiske befolkning til gode, i så fald også ville blive afskaffet. Derfor ophører Borrell ikke med al støtte, men opretholder den delvist.
EU har besluttet at reducere den såkaldte prætiltrædelsesstøtte med tre fjerdedele. Tyrkiet vil i år kun modtage 168 millioner euro fra det såkaldte IPA-program for prætiltrædelse til EU. 150 millioner euro går til projekter for styrkelse af demokrati og retsstat, og 18 millioner euro fortsætter i et program for landdistriktsudvikling.
Borrell sagde ifølge tyske og kurdiske kilder, at EU allerede siden 2017 har reduceret hjælpen med i alt 1,2 milliarder euro. Udenrigspolitikkens kommissær begrundede de nye sanktioner med de uautoriserede gasboringer fra Tyrkiets side ud for kysten af EU-medlemmet Cypern og med Tyrkiets militære operation i det nordøstlige Syrien. Borrell understregede dog, at EU-hjælpen fortsat er relevant på grund af fremme af demokrati og retsstat.