Ud over den fælles landbrugspolitik ønsker Europa-Kommissionen også at opdatere landdistriktspolitikken. Det blev for nylig aftalt, at landbrugsstøtte vil blive ændret med virkning fra 2023. Den tilknyttede 'anden søjle' for udvikling af landdistrikterne (ELFUL) er den vigtigste finansieringskilde til den nye langsigtede vision.
I den nærmeste fremtid vil EU-landene først udarbejde deres egne strategiske planer for deres nationale prioriteter inden for den fælles landbrugspolitik. I 2023 starter en evaluering af de landdistriktsplaner, der er implementeret indtil det tidspunkt. På baggrund af dette undersøges, hvilket kursus der skal følges, og hvilke landdistrikter der har brug for mere finansiering.
I slutningen af dette år vil Europa-Kommissionen i samarbejde med Regionsudvalget, kommuner, provinser og vandforvaltninger undersøge, hvordan målene for en ny vision for landdistrikterne kan nås. Et landsdækkende observatorium er planlagt til at indsamle og analysere data.
Landdistrikterne i EU udgør mere end 80% af territoriet, og 30% af befolkningen bor der, omkring 137 millioner indbyggere. Om tyve år skal de have adgang til gode offentlige faciliteter, være modstandsdygtige, have god digital og fysisk infrastruktur og danne et socialt inkluderende samfund.
Borgere skal have adgang til gode offentlige faciliteter og have mulighed for aktivt at deltage i lokal beslutningstagning og politik, hævdes det.
Den digitale og fysiske infrastruktur skal sikre, at landdistrikter og byområder forbliver godt forbundet via tilstrækkelige veje og jernbaner, pålidelig og hyppig offentlig transport og udrulning af 5G-netværket.
Desuden ønsker EU, at landdistrikterne bliver mere modstandsdygtige over for økonomiske kriser, naturkatastrofer og virkningerne af klimaændringer. Ifølge Bruxelles kan landdistrikterne blive mere velstående ved at sprede den regionale økonomi. Derudover bør fremme af lokale produkter og innovation i landbrugsfødevaresektoren også skabe mere velstand.