Det første halvår vil vise, om den nye GLF får børnesygdomme og implementeringsproblemer. Efter at det hollandske strategiske plan for få uger siden – som det sidste – blev godkendt i Bruxelles, kan den nye landbrugspolitik nu endelig sættes i værk efter mange års detaljerede forberedelser. Der er større mulighed for nationale prioriteter, hvilket uden tvivl vil føre til flere drøftelser og forhandlinger.
Nederland betragter 2023 som et overgangsår. Fra Europa-Kommissionens side er det allerede blevet slået fast, at der ikke vil blive holdt stift fast i regler og procedurer, og at der er plads til at lære af praktiske erfaringer. Men mellem teori og praksis vil der uden tvivl opstå mange rynkede øjenbryn…
Konsekvenserne af den russiske krig mod Ukraine vil også ramme hårdt i det kommende år; ikke kun blandt landmænd og fødevareproducenter, men hos alle europæere. Den russiske militære fremmarch førte sidste år til en ny kold krig mellem Øst- og Vesteuropa med alle dens følger.
De internationale sanktioner mod Putins regime tvinger EU-landene til en geopolitisk omorientering, herunder en ny energipolitik (læs: dyrere gas, kunstgødning, handelsboykot mv.). Det europæiske landbrug skal i hvert fald i det kommende halve år forholde sig til, om der igen skal indføres EU-importafgifter på ukrainske landbrugsprodukter, eller om man under alle omstændigheder vil fortsætte med at ‘hjælpe ukrainere’.
Derudover indeholder de europæiske landbrugsdagsordener mindst et dusin uløste sager, som enten vil blive ordnet, dø ud som en natteks, eller endnu kan føre til konflikter.
Kommissærerne ønsker at få flere planer afsluttet og vedtaget i tide for at undgå, at deres forslag bliver ’skubbet over valgperioden’. Den nyligt offentliggjorte årskalender viser allerede, at flere intentioner må udskydes.
Årskalenderen 2023 bliver under alle omstændigheder et særligt år for europæisk politik. I efteråret starter valgkampagnerne op mod valget til det nye Europaparlament i foråret 2024. Valgkampagnesperioden er for politikere ofte især en tid til at skærpe modsætninger, hvilket gør kompromisdannelse vanskeligere. For kommissærerne er valgkampen derfor ikke den bedste tid til succesfuldt at føre deres omfattende og dybtgående beslutninger igennem i Europaparlamentet.
Det kan blive et problem for pakken om Naturgenopretning, Kunstgødning og Plantebeskyttelse fra kommissærerne Timmermans, Sinkevicius og Kyriakes. Mange EU-landbrugsministre ønsker først en supplerende undersøgelse (inklusive mindst et halv års forsinkelse?). Samtidig holder Landbrugskommissionen igen, kommissærerne siger, at de er villige til kompromis, og Miljøudvalget ønsker netop at færdiggøre natur- og plantebeskyttelseslove før valgkampen begynder.
For de europæiske kommissærer gælder, at deres egen embedsperiode først udløber i november 2024. De har altså næsten to år tilbage, men under en valgkampagneperiode og efterfølgende et nyt parlament i indkøringsfasen. Derefter er det spørgsmål, hvilke kommissærer ’må blive’, og man må også se, om de fortsat får de samme ansvarsområder.
Så den nuværende Kommission er fortsat i embede hele 2023. For nye planer og budgetter skal de have godkendelse fra ministerrådet og Europaparlamentet. Det sker ofte i trepartssamarbejder (de såkaldte triloger); en tidskrævende og detaljeret behandling af alle punkter og kommaer og kroner og øre.
På landbrugsområdet er der mange uløste sager, der stadig skal ’afklares’ i triloger. Og det er allerede kendt, at der er betydelige uenigheder om mange af dem, hvilket øger risikoen for udskydelser…