Dansk 
Nederlands 
English (UK) 
Français 
Deutsch 
Ελληνικά 
فارسی 
Русский 
Español 
Svenska 
Fordi Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og regeringscheferne for EU endnu ikke har nået til enighed om EU-budgettet for det kommende år og om det flerårige budget 2021 & #8211; 2027 er der stadig ingen klarhed om truslen om en nedsættelse af landbrugssubsidier. I Strasbourg og Bruxelles indtil videre har der været offentlige diskussioner om stigninger i alle mulige budgetter, men indtil videre har der ikke været nævnt om sparepolitikker.
Europa-Parlamentet talte denne uge om det flerårige budget for Den Europæiske Union. I sidste uge drøftede EU-lederne allerede dette på deres europæiske topmøde. Regeringsledere har nu opgivet ambitionen om at nå et endeligt budget i år. Meningerne varierer meget med hensyn til hvilket land der skal betale hvor meget og hvad det skal bruges på.
Nederlandene opretholder sammen med de andre nettobidragere og Tyskland et udgiftsloft på 1% for de samlede økonomier. Det er omtrent det samme som det nuværende budget på omkring 1.000 mia. EUR over syv år, inklusive briterne. Europa-Kommissionen ønsker at forhøje budgettet til 1.1%, Europa-Parlamentet ønsker at øge bidragene yderligere til 1,3%.
En mulig britisk afgang fra EU efterlader et tungt præg på husholdningsbogen til EU. Storbritannien er en stor betaler på EU. Disse midler forsvinder, hvis brexit fortsætter. Mange medlemsstater og også Europa-Parlamentet kræver mere budget til EU-politikken, mens de også ønsker at opretholde eller øge udgifterne til landbrugspolitikken.
I de kommende år ønsker den nye Europa-Kommissionen at overføre 40 procent af de europæiske landbrugssubsidier til miljøet og bruge dem til klimatiltag mod global opvarmning. Frans Timmermans, næstformand for den nuværende og nye Europa-Kommission, har tidligere besvaret skriftlige spørgsmål fra Europa-Parlamentet.
I den nye Kommission er Timmermans ansvarlig for klimapolitikken i EU. Ifølge politikeren vil landbruget spille en 'afgørende' rolle sammen med de andre økonomiske aktører i at opnå et kliman neutralt Europa i 2050. Budskabet er 'bæredygtig jordforvaltning', mener han.
I den nye Kommission vil Timmermans forsvare forslaget om en drastisk reduktion i landbrugssubsidier (herunder en reduktion af indkomststøtte). Fordi en stor del af de planlagte nye EU-kommissærer og de fleste MEP'er er enige med & #8216; Green Deal & #8217; og Klimaprisen i Bruxelles, kan det forventes, at europæiske landbrugssubsidier i sidste ende også vil blive underlagt dette.
