Ifølge Den Europæiske Rigsrevision tager det i gennemsnit elleve år, før en begrænsning faktisk træder i kraft, inklusive undersøgelse af risiciene. Producenter kan imidlertid erstatte forbudte stoffer med lignende kemikalier, hvis skadelighed heller ikke er tilstrækkeligt undersøgt.
Evige
Om håndteringen af ’evighedskemikalier’ er europæiske eksperter uenige. Videnskabelige rådgivere anser et totalt forbud som den mest effektive beskyttelse af mennesker og miljø. Eksperter, der vurderer de økonomiske konsekvenser, mener, at et totalt forbud er for drastisk og taler for undtagelser, hvor der ikke findes egnede alternativer.
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) foreslår derfor overgangsperioder, som kan vare op til 13,5 år. Biler og halvledere må fortsat indeholde PFAS i flere år. For solpaneler nævnes en overgangsperiode på 6,5 år. Europa-Kommissionen skal endnu træffe afgørelse herom.
Endnu intet forbud
Nogle EU-lande venter ikke på ny europæisk lovgivning. Frankrig og Danmark har allerede indført strengere nationale begrænsninger for visse PFAS-holdige produkter. På europæisk niveau udskydes et endeligt vedtagelse af meget bredere begrænsninger for nu.
PFAS udgør en gruppe på mere end 10.000 kemiske stoffer. De anvendes på grund af deres vand-, fedt- og varmebestandige egenskaber. Mange af disse stoffer falder uden for den europæiske registreringspligt, hvilket betyder, at der ikke er tilstrækkeligt kendskab til deres mulige sundhedsrisici.
Bruxelles ønsker dog at reducere brugen af PFAS i forbrugerprodukter, men tager hensyn til industrielle sektorers interesser og afstår fortsat fra et totalforbud.
Sundhedsrisiko
Også de europæiske drikkevandsnormer giver ifølge Rigsrevisionen utilstrækkelig sikkerhed. De er baseret på videnskabelig indsigt fra 2017. Selvom de eksisterende grænseværdier som regel overholdes, kan øget forurening og langvarig eksponering give nye sundhedsrisici.