Lige netop nu, hvor det i det sidste år af valgperioden gælder om at høste resultater, mister Europa-Kommissionen ikke blot en af sine stjernepersoner, men der vokser også stigende modstand mod afgørende Green Deal-arv fra Timmermans’ portefølje.
Nu hvor det er klart, at Timmermans bliver topkandidat for PvdA/GroenLinks, spekuleres der i Bruxelles allerede intenst på, hvem der skal efterfølge ham. For den sags skyld: skal han overhovedet efterfølges for bare ét år?
Hvem skal forsvare dogmet 'Du skal gøre bæredygtigt' det kommende år?: en midlertidig afløser, der bare skal holde forretningen kørende? Hvem skal forankre Timmermans’ klimadossiers til næste EU-periode 2024–2029? Reglementært burde Holland udpege en ny kommissærkandidat. Men det hollandske kabinet er på aftrædelsesdato efter VVD-premierminister Mark Ruttes fratræden, og den slags udnævnelser er politisk særligt følsomme.
Brussel-maskineriet kunne mene, at Timmermans’ arbejde stort set er fuldført, og at resten kan klares af hans nuværende assistent, sagsgroværen Diederik Samsom. Hvis nødvendigt kan resten udskydes til efter det europæiske valg (juni 2024), eller en af de nuværende kommissærer på området 'Klima' kan lige så godt lægge et ekstra år oveni.
I dén sammenhæng vil man uden tvivl tage højde for, at de kommende halvandet år ikke vil byde på landbrug og miljø som de helt store emner. Det kan være ærgerligt for Europas bønder, men EU står næste år overfor en række andre, afgørende udfordringer, især på det geopolitiske område.
Her er handelsrelationerne med USA og Kina, konsekvenserne af Brexit, og Ruslands krig i Ukraine klart vigtigere end spørgsmålet om et forbud mod glyfosat. Landbrugs-lobbyen i Bruxelles håber dog allerede, at Timmermans’ tidlige afgang fører til ’fra udsættelse til aflysning’. Meningerne om Timmermans’ resterende sager er fortsat stærkt delte.
Så skal ministre for Fødevarer, Landbrug og Natur stadig godkende en halvering af kemiske midler i landbruget. Ministere og Parlament skal stadig blive enige om en næsten afviklet Naturgenopretningslov. Der skal træffes beslutning om mindre nitratforurening i grundvandet. Og der er indført lempelser i brugen af glyfosat samt en udvidelse af GMO-teknikker.
I dét scenarie (=meget der stadig skal nås) kan kommissionsformand Von der Leyen tage det resterende klimasag i egne hænder og måske gøre en truende minus om til et plus. Bag kulisserne i Bruxelles hviskes det, at Von der Leyen gerne vil genudnævnes efter det europæiske valg. Ifølge rygterne er især konservative tyske kristendemokrater ikke begejstrede for dette. De mener, Von der Leyen er for Timmermans-venlig, for grøn.
Flere centraleuropæiske kristendemokratiske partier (og EVP-partileder Weber!) mener, at EU skal føre en mere højreorienteret politik med mere fokus på ‘økonomi + nutid’ og mindre vægt på ‘Green Deal + fremtid’.
For Von der Leyen vil det ikke blot være et flot diplomatisk-ledelsesmæssigt resultat at få Timmermans’ sidste initiativer i mål; det kan også være en personlig kampagnestrategi for hende.