Ifølge næstformanden for Europa-Kommissionen sidder forbrugere, producenter og landmænd fast i et fødevaresystem, der har ført til overdreven afhængighed af syntetiske midler og importeret foder. Han beskrev dette som det agroindustrielle kompleks.
Timmermans holdt sin tale på en konference hos Fødevare- og Landbrugsministeriet (BMEL) i nærvær af den tyske minister Cem Özdemir og delstatspræsident Winfried Kretschmann fra Baden-Würtemberg.
Det var ikke første gang, at Timmermans talte om indkomsten og fremtiden for den landbrugssektor, men hidtil har det primært været i Europa-Parlamentets miljøudvalg ENVI. For nylig talte han også ved et universitet i Italien om landbrugets indkomstforhold.
Promotion
Uden at nævne de seneste forslag fra Europa-Kommissionen om reduktion af pesticider i landbruget (SUR) direkte brugte Timmermans ikke ordet ’forbud’, men sagde, at ’vi skal erstatte halvdelen af de kemiske bekæmpelsesmidler med alternativer, mere viden, præcision og brug af den nyeste teknologi’.
Med denne opfordring sluttede Timmermans sig til en tidligere henstilling fra den hollandske europaparlamentariker Jan Huitema (VVD), som sidste år i et interview med Nieuwe Oogst påpegede, at man snarere burde tale om ’erstatning’ end ’forbud’.
Han understregede dog, at reduktion af drivhusgasudledning er ét aspekt, men vi også må forbedre naturens tilstand for fremover at kunne producere tilstrækkelig og sikret mad. ’Vi skal genoprette jordens sundhed, for enhver landmand kan fortælle dig: på død jord kan du ikke dyrke mad’
Ifølge klima-kommissæren har vi vidst i tredive år, at klimaforandringer er på vej, og vi kan nu se, at oversvømmelser efter kraftig regn i Tyskland, Belgien og Limburg vasker bygninger, broer og motorveje væk.
Han henviste også til Italien og Spanien, hvor tørke bliver et stadigt større problem, og store dele af landet langsomt forvandles til ørken. Klimaforandringer og tab af biodiversitet vil også få konsekvenser for vores fødevaresikkerhed, advarede han.
’Klimaforandringerne kommer, om vi vil det eller ej. Vi kan ruste os mod dem. Lad os forberede os. Jo længere vi venter, desto dyrere og vanskeligere bliver det’.
’Vi sidder i et fødevaresystem, hvor landmandens indkomst ikke automatisk er sikret. Det er et system, hvor traditionelt 80 procent af EU’s landbrugsstøtte (GLB) lander i lommerne på 20 procent af folk, som ofte ikke engang er landmænd. Det fører til et system, hvor to tredjedele af kornet bruges til dyrefoder og ikke til mennesker,’ sagde Timmermans.
Han nævnte, at ikke kun landbruget, men hele fødevarekæden skal blive mere bæredygtig, og at også supermarkedskæder, transport og forarbejdning må tage deres del af ansvaret. ’Lad mig være præcis: jeg peger ikke fingre ad landbruget. Vi skal være landbrugets allierede. De sidder fast i et system, der kun gavner nogle få’.
Timmermans sagde, at den nuværende generation må være opmærksom på, at kommende generationer er afhængige af de beslutninger, vi træffer i dag. ’Vi må investere pengene i landbrugets fremtid og ikke i agroindustrielle kompleksers lommer. Vi skal investere i landmændenes liv. Hvis vi vil have en fremtid for vores børn, må vi investere i naturen, og vi skal starte nu,’ afsluttede han sin tale.