Europa-Parlamentsmedlem Bas Eickhout (GroenLinks) kalder den nye europæiske landbrugsaftale en misset mulighed for en bæredygtig klimapolitik og for en fremtidig sund landbrugssektor. Næste uge tirsdag fastsættes den nye GLB (2021-2027) i Strasbourg.
Eickhout mener, at Green Deal-miljømålene og F2F-fødevarestrategien er indarbejdet så minimalt og uden binding i den nye GLB, at der i de fleste EU-lande vil være for lidt effekt. Derudover pålægges ifølge De Grønne så mange opgaver, tilsyn og beføjelser til nationale og regionale myndigheder, at det bliver vanskeligt at justere i tide.
I et interview med det landbrugspolitiske LTO-ugemagasin Nieuwe Oogst siger Eickhout, at Nederland og LTO i EU har sat for meget fokus på fleksibilitet pr. land og på lave standarder. ”Der vil snart opstå et 'race-to-the-bottom' i de 27 EU-lande. I mange lande vil barren blive lagt så lavt som muligt.”
”Vi har i årevis vidst, at landbruget skal gennemgå mange ændringer. Remkes sagde allerede, at ikke alt kan fortsætte som før. Især et moderne og velorganiseret landbrug som i Nederlandene burde have interesse i en mere påkrævet og fremtidsorienteret europæisk landbrugspolitik. Men med denne frivillige GLB bliver det intet af,” siger Eickhout.
Ikke kun De Grønne, men også miljøorganisationer som Greenpeace og klimaungdommen fra Greta Thunberg finder GLB-kompromisset alt for slankt og uacceptabelt. De mener, at landbruget skal stoppe brugen af kemiske ukrudtsmidler og vækststimulerende midler.
”I 2019 stemte de europæiske vælgere for en klimavenlig, grøn omstilling. Ursula von der Leyen og hendes kommissærer talte dengang store ord om en europæisk Green Deal. Men nu stemmer de bare for en fuldstændig forældet europæisk landbrugspolitik. EU støtter stadig intensivt landbrug på industriel skala. Det vil stadig tilskynde landmænd til at bruge syntetiske pesticider,” siger GroenLinks-politikeren.
Det hollandske Europa-Parlamentsmedlem Anja Hazekamp (Partij voor de Dieren) vil tirsdag ved afstemningen fremsætte et ændringsforslag for at skrotte den nye GLB, som indebærer omkring 270 milliarder euro i europæiske landbrugsstøtteordninger.
I de kommende år vil omtrent 54 milliarder euro EU-skattekroner årligt blive brugt på landbrugsstøtte, hvor især intensivt landbrug og husdyrproduktion får fordel. Det fører ifølge hende direkte til tab af biodiversitet, vand- og luftforurening, drivhusgasudledning og uacceptabel forringelse af dyrevelfærd.
Megastalde og storskala markbrug, der bruger store mængder kunstgødning. Selv kravet om ikke længere at yde målrettede tilskud til opdræt af boksere – et krav fremsat af Europa-Parlamentet som følge af et ændringsforslag fra Partij voor de Dieren og GroenLinks – er blevet fjernet af EU-medlemslandene i aftalen. Landene ville dermed stadig kunne subsidiere tyre-kampe med EU-midler.
”En omstilling til et retfærdigt, sundt, dyre- og miljøvenligt fødevaresystem er afgørende for at tackle den globale klima- og biodiversitetskrise. Landbrugspolitikken skal have til formål at sætte denne omstilling i gang. Den foreliggende landbrugspolitik underminerer ambitioner på natur-, miljø-, klima- og dyrevelfærdsområdet. Der er for mange smuthuller i denne lov; subsidiering af skadelige aktiviteter vil fortsætte, hvis denne landbrugspolitik vedtages,” siger Hazekamp.