Det britiske parlament har godkendt aftalen, som premierminister Boris Johnson tidligere på måneden indgik i Bruxelles med EU-regeringslederne om Storbritanniens udtræden af EU. Tidligere aftaler fra Johnsons forgænger Theresa May blev nedstemt hele tre gange. Det er første gang, at Underhuset i en afstemning flertal støtter at opsige EU-medlemskabet.
Underhuset afviste premierminister Johnsons forslag om at behandle alle de nye love, som Brexit indebærer, på blot tre dage. Ifølge kritikere drejer det sig om teknisk-juridisk kompleks lovgivning, som har store konsekvenser, og hvor der ikke må laves fejl. Disse love drejer sig om, hvordan Storbritannien vil operere uafhængigt af EU, og hvad der stadig skal samarbejdes om med EU i de kommende år.
Derudover betyder behandlingen af alle disse love, at politikerne kan fremsætte ændringsforslag og tillæg. Blandt andet foreslås nu igen muligheden for at lade befolkningen tage stilling i en anden Brexit-afstemning. Det er også meget sandsynligt, at der kommer nyvalg til parlamentet, og at en anden regering sidder i London om et par måneder. Derfor er det stadig uklart, hvordan det britiske brud med EU endeligt kommer til at se ud. Det er endda endnu ikke klart, om Brexit overhovedet bliver til noget.
EU-præsident Donald Tusk har nu foreslået EU-landene at imødekomme det tidligere britiske ønske om at udskyde Brexit-datoen. Premierminister Johnson blev i weekenden tvunget af Underhuset til at anmode om udskydelse, hvilket betød, at Johnson måtte opgive sin ’drømmedato’ for Brexit, den 31. oktober.
Tusk foreslår, at udskydelsen håndteres ved en skriftlig procedure, så han ikke indkalder til et særligt EU-topmøde. Frankrig har tilkendegivet, at det er åbent for en “teknisk forlængelse på nogle få dage”. Tyskland er også åben for en kort udsættelse af Brexit, hvis det er af politisk rette årsager. En kortfristet udskydelse vil muliggøre en smidig ratificering af Storbritanniens udtræden af EU.
Det er endnu uklart, om EU-landene vil anvende den tidligere nævnte dato i slutningen af januar eller en anden løsning. Frankrig udelukker dog en genoptagelse af forhandlingerne omkring aftalen.
Det er heller ikke klart, hvad en eventuel udskydelse betyder for positionen som britisk EU-kommissær og for de britiske medlemmer af Europa-Parlamentet. EU-lovgivningen fastlægger, at lande, der deltog i de europæiske valg den 1. november, har ret til en plads i Europa-Kommissionen og i Europa-Parlamentet. Det er allerede kendt, at den nye kommission under Von der Leyen forberedes til 27 medlemslande uden en britisk kommissær. De britiske Europa-Parlamentarikeres ledige pladser er tidligere blevet omtalt som værende planlagt til at blive genfordelt til de øvrige lande, men Europa-Parlamentet har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske efter 1. november.