Derved indtog europarlamentarikerne mere vidtrækkende holdninger end dem, der fremgik af to forslag fra Europa-Kommissionen.
Det Europæiske Parlament mener således, at der skal fastsættes maksimumgrænser for alle former for vand- og jordforurening med PFAS-kemikalier og glyfosat fra landbrugsmidler. For nylig viste det sig, at der i elleve ud af tolv undersøgte EU-lande findes glyfosatrester i grundvandet.
De sidste år fremlagte nye retningslinjer for grund- og overfladevand fastsætter kvalitetsstandarder for snesevis af farlige stoffer. Europarlamentet ønsker at føje PFAS som stofgruppe til disse.
Europa-Kommissionen ønsker da også at mindske glyfosatforurening med strenge kriterier for drikkevandsområder, men mindre strenge regler for overfladevand. Parlamentet afviser denne tilgang og ønsker på alle områder så strenge kriterier som muligt.
I øjeblikket dør omkring 300.000 EU-borgere årligt som følge af luftforurening. Dette tal skal kunne sænkes drastisk, og for at opnå det skal luftforureningen først reduceres. Det Europæiske Parlament har derfor fastlagt, at der senest i 2035 skal indføres strengere grænseværdier og målværdier for en række forurenende stoffer.
Europarlamentarikerne ønsker at samordne de fragmenterede og ulogiske luftkvalitetsindeks i hele EU. Disse skal være sammenlignelige, klare og offentligt tilgængelige. På denne måde kan EU-borgere beskytte sig på tidspunkter med høj luftforurening.
Nu hvor Europarlamentet har taget stilling, skal EU-landene fremlægge deres holdninger. Det forventes at ske til efteråret. Derefter kan de afsluttende forhandlinger mellem parlamentet og EU-landene om mindre jord- og luftforurening sættes i gang.