Undersøgelsen fokuserer på europæiske tilskud, der er øremærket parlamentariske aktiviteter, såsom gruppemøder, personalomkostninger og kommunikation med borgerne. I flere tilfælde er dele af pengene imidlertid brugt til direkte eller indirekte støtte til nationale politiske allierede og ideologiske søsterorganisationer. Dette skete blandt andet via skalkeskjul med foreninger og fonde.
I Frankrig blev tilskudspenge blandt andet overført til partier og politikere, der ideologisk stod tæt på Rassemblement National. Disse betalinger gik gennem organisationer, som tilsyneladende stod uafhængigt af partiet, men i praksis viste sig at have tætte forbindelser. Den franske ret undersøger i øjeblikket sådanne tilfælde, men den nye undersøgelse viser, at lignende misbrug også fandt sted i andre lande.
I Tyskland blev EU-midler, der officielt var tiltænkt en ungdomsorganisation under AfD, brugt til at finansiere politiske allieredes aktiviteter uden for parlamentet. I Østrig fik en fond tilknyttet FPÖ tilskud til “civile projekter”, som i realiteten var beregnet til at støtte kampagner fra ligesindede bevægelser. Disse pengestrømme blev afdækket efter krydsreferencer mellem nationale organisationers administrationer og EU-tilskudsdokumenter.
De anvendte konstruktioner var i flere tilfælde juridisk tvivlsomme, men ofte uopdagede af Europa-Parlamentets administration. Kontrollens rækkevidde er utilstrækkelig, også fordi grupperne selv har ansvar for at redegøre for deres udgifter. Dermed blev penge i årevis kanaliseret videre uden en reel vurdering af, hvad midlerne i sidste ende blev brugt til.
Det bemærkelsesværdige er, at netop de partier, som organiserede disse pengestrømme, tidligere i år fremsatte hård kritik af EU-tilskud til miljøorganisationer. De anklagede miljøgrupper for at bruge tilskud til politiske kampagner imod EU’s landbrugspolitik. Disse anklager førte til øget kontrol, mens misbrug i deres egne grupper tilsyneladende knap blev efterforsket.
Den nye europæiske medieundersøgelse rejser spørgsmål om integriteten i tilskudsstyringen i Europa-Parlamentet. Senere i år skal de årlige regnskaber fra de parlamentariske grupper igen godkendes. De nylige afsløringer forventes at lægge ekstra pres på processen med godkendelse og mulige strengere krav til kontrol af udgifter.
Det er endnu uklart, om Europa-Parlamentet vil tage retlige skridt mod de implicerede partier eller grupper. Der er heller ikke udstedt sanktioner endnu. Til gengæld vokser det politiske pres for strengere håndtering af misbrug af EU-midler. Yderligere afsløringer synes ikke udelukket, da forskere angiver at have supplerende materiale på vej.