Den Europæiske Union tager skridt for at bekæmpe online seksuelt misbrug af børn, men opgiver obligatorisk kontrol af private beskeder. Efter års debat er fokus stadig på frivillige tiltag og midlertidige regler.
Det er ikke kun pornoindustrien, der bruger krypterede beskeder via internet- og telefonikanaler (kryptering) til at sprede billeder og videoer, også kriminelle forsøger at holde deres kommunikation så hemmelig som muligt.
EU stiller derfor frivillige betingelser for internationale internetudbydere (ligesom de store Big Tech-virksomheder som Google og Facebook), men overvejede også at indføre forpligtelser. En af disse var at aflytte indholdet af krypteret app-trafik.
Kritikere kalder aflytning og åbning af lukkede beskeder for en krænkelse af privatlivet; andre kalder det en form for beskyttelse af samfundet. Forslaget om obligatorisk kontrol af beskeder har i lang tid skabt blokeringer.
For at løsne det fastlåste forløb er der nu valgt en nedtonet tilgang. Obligatorisk opsporing indføres ikke, mens udbydere bevarer muligheden for at søge efter ulovligt materiale og rapportere det.
Online tjenester skal vurdere risici for misbrug og tage tiltag for at begrænse dem. Det handler om forebyggelse, fjernelse af fundet materiale og støtte til ofre.
Forhandlingerne mellem de europæiske ministre og Europaparlamentet er stadig i gang. Her skal de forskellige holdninger samles, fra strenge beskyttelsesforanstaltninger til stærke garantier for privatliv og kryptering. Hvad det endelige resultat bliver, er stadig uklart.