Kubilius er blevet tilkaldt af Kommissionsformand Ursula von der Leyen for at styrke samarbejdet i våbenindustrien. Han ønsker, at EU-landene bruger flere penge på produktion og fælles indkøb af europæiske våben. Han vil også fremme øget grænseoverskridende samarbejde mellem virksomheder.
Hvis det står til Europa-Parlamentet, må Ukraine tage et skridt videre i angreb på mål i Rusland. Vestlige våben skal fremover også kunne bruges til at ramme militære mål i Rusland. Landet skal nemlig have mulighed for fuldt ud at kunne forsvare sig selv. Parlamentet strammer også yderligere op på sanktionerne mod Moskva.
I en vedtaget resolution ønsker europaparlamentarikerne, at medlemslandene ophæver deres nuværende restriktioner over for Ukraine. Disse forhindrer, at vestlige våben må anvendes mod legitime militære mål i Rusland. Hvis disse regler fjernes, kan Ukraine forsvare sig mere effektivt, lyder argumentationen. Teksten blev vedtaget med 425 stemmer for, 131 imod og 63 undlod at stemme.
På nuværende tidspunkt kan Ukraine ikke forsvare sig tilstrækkeligt og er fortsat mål for russiske angreb på civilbefolkningen og infrastruktur. Fjernelsen af restriktionerne forventes at ændre på dette, ifølge Parlamentet. Derudover bør EU-landene igen øge deres direkte hjælp til ukrainere, da denne er faldet markant på det seneste.
Europaparlamentarikerne gentager deres opfordring til medlemslandene om at indfri deres løfte fra marts 2023. Dengang lovede landene at levere en million kugler og anden ammunition til Ukraine. Leveringen af våben, luftforsvarssystemer og ammunition, herunder TAURUS-missiler, skal også fremskyndes. De mener fortsat, at alle EU-lande og NATO-allierede skal forpligte sig til årlig militær støtte til Ukraine.
Der er også sanktioner, som blev indført efter Ruslands invasion af Ukraine og siden er blevet skærpet. Parlamentsmedlemmer fordømmer Irans nylige overdragelse af ballistiske missiler til Rusland. Derfor opfordrer de til strengere sanktioner mod både Teheran og Nordkorea på grund af deres involvering i støtte til Ruslands krig mod Ukraine.
Derudover skal flere kinesiske personer, virksomheder og institutioner på EU’s sanktionsliste. Og der skal indføres strengere tiltag for at tackle problemet med omgåelse af sanktioner via virksomheder etableret i EU. Russiske statslige midler, der blev frosset efter invasionen i 2022, skal ifølge Parlamentet beslaglægges. Disse midler kan bruges til at kompensere Ukraine.
Europaparlamentariker Reinier van Lanschot (Volt) støtter den valgte kurs. ’Ukrainerne beder os simpelthen om at løsne deres hænder og tillade dem at angribe de militære mål, Rusland bruger til at terrorisere ukrainske borgere. I denne krig forsøger det ene land at erobre det andet. Du skaber altså ikke varig fred ved at tvinge forsvareren til overgivelse. Du skaber den ved at stoppe angriberen,’ siger hollænderen, som selv var i Kiev for at lave research.
Den hollandske CDA-Europaparlamentariker Ingeborg ter Laak siger: ’Europa bidrager finansielt og sender våben. Dette synes dog ikke at afskrække Rusland tilstrækkeligt. Vi skal derfor i fællesskab ophæve forbuddet mod brug af våben på russisk territorium. Kun hvis vi står samlet, kan Ukraine effektivt forsvare sig selv, og vi kan vise Rusland, at det intet har at gøre der. Kun sådan vil der opstå fred.’