På forslag fra den hollandske europaparlamentariker Jan Huitema (VVD/Renew) fastlægges det nu, at Bruxelles først skal sikre, at der er tilstrækkeligt med naturvenlige erstatninger for kunstgødning tilgængelige, før der kan indføres en pålagt begrænsning.
Der skal også skelnes mellem ’rigtigt skadelige’ pesticider og ’ufarlige’ typer. Huitema var en af de syv forfattere til kompromiserne om SUR-pesticidlovgivningen.
Derudover indbygges der nu en ’nødstop’ i loven. Hvis der i 2029 ikke er tilstrækkelige erstatninger til rådighed, kan det nye europæiske kommission stadig nedsætte reduktionsmålet.
Selvom venstrefløjspartier og miljøorganisationer har ført intensiv kampagne mod forlængelse af godkendelsen af glyfosat, var der i miljøudvalget ikke flertal for at afvise det foreslåede tiårige tillæg. Selvom Europa-Parlamentet formelt ikke har myndighed over genfornyet godkendelse, opfattes deres afvisning alligevel som en håndsrækning til de 27 miljøministre, der er i flertal for.
Det åbner også muligheden for et sidste kompromis fra Europa-Kommissionen, som i øjeblikket arbejdes på bag kulisserne. Næste måned kan Frankrig inden for EU afgive en afgørende stemme om begrænset brug af glyfosat.
Miljøudvalgets kompromiser er også et forsøg på at nå til enighed med deres kolleger i Landbrugsudvalget. I slutningen af november skal det samlede parlament stemme om lovene om kunstgødning. Det er uklart, om Strasbourg og Bruxelles endnu kan nå til enighed.
Omkring ti østeuropæiske lande har forsøgt helt at stoppe SUR-forslaget fra starten. Elleve EU-lande ønsker, at de obligatoriske mål for hver enkelt land fjernes. Miljøudvalgets kompromiser bevæger sig også i den retning.
Lignende situationer findes også vedrørende andre tilbageværende Green Deal-forslag. Ministere og EU-politikere skal også blive enige om den (endelige) håndtering af naturgenopretningsloven, EU’s jorddirektiv (‘ren jord-regnskab’), plast- (grøntsags-) emballager og affaldsdirektivet (mindre madspild, også i landbruget).