Offentliggørelsen kommer på et følsomt tidspunkt: en dag før Bruxelles - efter mange års forhandlinger - har fastlagt den omstridte frihandelsaftale med Mercosur-landene. Europæiske bønder har i årevis protesteret mod denne aftale, fordi import af fødevarer fra disse lande er underlagt mindre strenge krav end dem, der gælder for EU-bønder.
Med oprettelsen af EBAF forsøger Hansen at mindske spændingerne i landbrugssektoren. Indførelsen af en sådan permanent dialogplatform blev tidligere i år - kort før det europæiske valg - allerede annonceret af Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Som reaktion på store bondeprotester i flere EU-lande havde hun indkaldt til et strategisk landbrugsråd.
Rådet bliver oprettet for fem år og forventes at mødes to til seks gange om året. Hvis der er behov for hastende rådgivning, kan kommissær Hansen også indkalde ekstra møder. I januar påbegyndes proceduren for at fastlægge sammensætningen af rådgivningsrådet.
"Det er afgørende at inddrage bønder i udarbejdelsen af EU's landbrugspolitik," sagde den nye landbrugskommissær. Ifølge Hansen er rådet et middel til at give bønder en strukturel platform, hvor de direkte kan udtrykke deres bekymringer i Bruxelles og påvirke den politik, der skal udformes. Dette skal ifølge ham hjælpe med at overvinde kløften mellem den landbrugssektor og Bruxelles.
Hansen ønsker efter eget udsagn at forenkle og gøre landbrugspolitikken bæredygtig med fokus på biodiversitet og klimamål. Han ønsker også, at EU yderligere reformerer Den Fælles Landbrugspolitik (FLP), så bønder bedre kan støttes i at opfylde miljøkrav uden at skade deres konkurrenceevne.
Ratificeringen af Mercosur-aftalen skal endnu delvist godkendes af et kvalificeret flertal i EU-landene og af Europa-Parlamentet. Den juridiske status diskuteres fortsat bag kulisserne.
Frankrig og Polen har allerede annonceret, at de vil forsøge at skabe et ”blokerende mindretal” inden for de 27 EU-lande. Hvis Italien slutter sig til, kan det muligvis lykkes. Andre EU-lande understreger, at frihandelsaftalen er bredere og har mere omfattende konsekvenser end blot landbrugssektorens interesser. De påpeger, at EU-landene også kan drage fordel af aftalen gennem EU-eksport af teknologi og andre produkter.