EU-politikere ønsker mere penge fra EU-landene til flere våben

Europa-Parlamentet vedtog onsdag to rapporter til et reelt internt marked for forsvarsmateriel og for at udbedre huller i EU’s militære kapacitet. Parlamentet bekræftede med denne opfordring i store træk tidligere appel fra Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Udenrigskommissær Kaja Kallas.

Flerårigt budget

Europarlamentarikere ønsker også mere og vedvarende EU-finansiering til et stærkt europæisk forsvar. Det skal gøre de europæiske lande mindre afhængige af køb hos den amerikanske våbenindustri. Det betyder dog, at der i det flerårige budget for 2028 - 2035 kræves store omjusteringer og besparelser. Og netop dér er grupperne i Strasbourg endnu ikke enige.

EU-politikerne mener, at de 27 EU-lande og Europa-Kommissionen skal komme med en plan, der fremmer køb af europæiske forsvarsprodukter. På den måde bliver efterspørgslen mere forudsigelig, der kommer flere investeringer til forskning og udvikling, og produktionen kan opskaleres. Samtidig skal Ukraine allerede nu behandles som en integreret del af EU’s forsvarsmarked, lød beskeden fra Europa-Parlamentarikerne som et budskab frem mod topmødet for regeringslederne i EU.

Altfor store mangler

Den anden rapport fastslår, at EU-landene har alvorlige og langvarige mangler i deres forsvarskapacitet. Der er mangel på artilleri, luftforsvar, missiler og ammunition, mobilitet, droner og anti-drone-systemer. Også på områder som militær rumfart, kritisk infrastruktur, cybersikkerhed, kunstig intelligens, elektronisk krigsførelse og maritim krigsførelse halter EU-landene bagefter.

Disse mangler svækker EU’s evne til at afskrække militære trusler og til at gennemføre storskala, langvarige militære operationer. Samtidig er risikoen for hybrid og traditionel krigsførelse øget. EU-landene er reelt set på kort sigt endnu ikke i stand til på egen hånd at opbygge et egentligt europæisk forsvar og en forsvarsberedskab.

Store projekter

Der skal hurtigt gøres fremskridt med store europæiske forsvarsprojekter for at lukke de vigtigste huller i det europæiske forsvar. Det drejer sig blandt andet om Drone Defence Initiative, Eastern Flank Watch, Air Defence Shield og Defence Space Shield. Det er projekter, som Europa-Kommissionen i de forgangne måneder allerede har sat i gang.