Europa-Kommissionen vil foreslå Europa-Parlamentet og EU-medlemslandene at legalisere den kontroversielle datalagring af EU-politiorganisationen Europol.
I sidste uge viste det sig, at Europol ikke slettede data om mistænkte – som det nu er foreskrevet – efter seks måneder. Desuden deles sådanne personoplysninger stadig med andre politistyrker, selv efter lang tid.
EU-Kommissionen ønsker ikke at vende denne metode, men legalisere den. Trilaterale forhandlinger om dette forslag vil snart begynde mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne.
'Forslaget legaliserer Europols nuværende arbejdsmetoder', bekræfter den hollandske MEP Tineke Strik (GroenLinks). "Derudover vil Europol få endnu flere beføjelser til at udtrække information fra datafiler og tilføje dem til disse filer."
Strik forventer, at EU-landene og især Kommissionen vil presse på for en udvidelse af Europols beføjelser. Ifølge hende er Folketinget delt, men generelt mere kritisk over for sådanne privatlivsspørgsmål.
At gennemgå og rense alle data vil være et hårdt arbejde, da Europol ville have omkring 4 petabyte data, ifølge den britiske avis Guardian. Det svarer til hundredvis af milliarder af udskrevne sider fyldt med data.
Fortalere for databeskyttelse siger, at mængden af information om Europols systemer er ensbetydende med masseovervågning og at blive en europæisk pendant til det amerikanske nationale sikkerhedsagentur (NSA). Deres hemmelige onlinespionage blev afsløret for nogle år siden af whistlebloweren Edward Snowden.
Så vidt vides er hollænderen Frank van der Linde den eneste person, der er blevet fejlregistreret i Europols database, og som også selv fandt ud af det. Ifølge en senere retsafgørelse blev han fejlagtigt kvalificeret som ekstremist af det hollandske politi.
Takket være en retsafgørelse kunne Van der Linde se hans sagsakter og fandt ud af, at hans hollandske data også var blevet videregivet til Europol. Det afviste det hollandske politi i første omgang, men indrømmede det senere modvilligt.