Disse forslag risikerer at blive forsinket i EU’s beslutningsproces og dermed ende i vejen for den europæiske valgkamp i slutningen af året. Kommissær Stella Kyriakides (Fødevaresikkerhed) sagde mandag i EU-parlamentets landbrugsudvalg, at der er tilstrækkelig parlamentarisk og politisk opbakning til at få forslagene behandlet.
Tidligere har LNV-minister Piet Adema under et møde med landbrugsministrene sagt, at Holland ikke er imod naturgenopretning. Også andre tøvende lande siger, at de ikke er imod naturgenopretning som princip, men mener samtidig, at Europa-Kommissionen bør fremkomme med ekstra midler.
For naturgenopretningsloven gælder det, at ministrene og EU-politikerne stadig søger mange ændringer, så der reelt kun er et konkret flertal på nogle hovedpunkter. Denne forhandlingsproces foregår ikke kun i landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet og i Landbrugsrådet, men også i miljøudvalget og blandt miljøministrene.
Holland og andre medlemslande mener, at Europa-Kommissionen må afsætte flere penge for at kunne nå målene om naturgenopretning. Flere andre medlemslande har også udtrykt bekymring over forskellige aspekter af lovgivningen. Nogle lande frygter konsekvenser for deres vigtige skovbrugssektor, mens andre mener, at lovens rækkevidde er for vidtgående.
Naturgenopretningsplanen fører dermed til stigende uenighed inden for EU-institutionerne. Styringen af naturgenopretningslovene ligger hovedsageligt hos ENVI-miljøudvalget, mens AGRI-landbrugsudvalget kun må afgive rådgivende udtalelser. Det skal til sidst munde ud i en fælles holdning.
Denne procedure åbner mulighed for forsinkelser og udsættelser, hvilket allerede otte lande ønsker. Kommissær Kyriakides insisterede mandag eftermiddag i Bruxelles på, at Kommissionen inden sommerpausen vil få nogle «nøglebestemmende» forslag (brug af pesticider, dyrevelfærd, naturgenopretning) igennem Europas beslutningsproces.