De fleste fraktioner i Europa-Parlamentet ser stadig intet i Europa-Kommissionens forslag om at reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler i landbrug og havebrug og endda halvere brugen af kemiske midler.
Men kommissær Stella Kyriakides (Sundhed) understregede i går over for Landbrugskomiteen, at Bruxelles allerede har lavet flere indrømmelser og er villige til at indgå kompromiser på næsten alle andre kritikpunkter. Hun opfordrede Landbrugskomiteen til at komme med løsninger i stedet for indvendinger, forbehold og modargumenter.
Fraktionsordfører Herbert Dorfmann fra EPP sagde, at de to kontroversielle naturgenopretningsforslag er baseret på den forkerte antagelse, at den landbrugsmæssige produktion kan forblive uændret, hvis brugen af kemikalier skal halveres. Kristendemokraterne mener ikke, at forslaget skal tilpasses, men helt droppes.
Så langt vil socialdemokraterne i S&D-fraktionen dog ikke gå. Ifølge agri-ordfører Clara Aguilera Garcia er "mindre kemi i agri" nødvendigt, og samfundet ønsker det også. Hun mener, at Kommissionen skal revidere forslaget, og at det først skal klargøres, hvad Europa-Kommissionen mener med de ”følsomme områder”.
Derudover mener S&D, at der først skal udvikles og godkendes andre (grønne, miljøvenlige) plantebeskyttelsesmidler, før Bruxelles kan forbyde midler.
Kommissær Kyriakides understregede, at kommissærerne nu har opgivet et ”totalforbud” på landbrugsarealer, og at der fremover må bruges de ”mindst skadelige midler”. Hun sagde også, at man ved målsætningen pr. land vil tage hensyn til, hvor meget de pågældende EU-lande allerede har reduceret forbruget.
Ulrike Müller (Renew-liberalerne) sagde, at der er ”for meget ideologi i naturgenopretningsforslagene” og påpegede, at der allerede bliver arbejdet på ”alternativer”, uden at eksempler blev nævnt. Martin Häusling (De Grønne) og Anja Hazekamp (Forenede Venstre) gjorde det klart, at de stadig støtter planerne om at reducere brugen af kemiske midler i landbruget.
Hazekamp mindede også om, at modstandere af miljøtiltag i landbruget ofte falder tilbage på påstande om en truet fødevaresikkerhed.
”Den argumentation har de også brugt i de seneste år under eurokrisen, Brexit, coronapandemien, krigen i Ukraine og nu ved naturgenopretningen.” Det er ikke dét, men tabet af biodiversitet, der ifølge hende er en reel trussel mod den agrariske fødevareproduktion.
Af Kyriakides’ udtalelser kan man slutte, at spørgsmålet om PPP (‘Plant Protection Plan’) muligvis kan blive en knast for LNV-ministrene i deres Landbrugsråd i weekenden den 11. og 12. december.
Flere EU-lande har tidligere ydet betydelig modstand, men Kyriakides pointerede, at indtil videre har intet land formelt stemt imod. Også blandt landbrugsministrene drejer mange indvendinger sig om manglen på en ’konsekvensanalyse’, som normalt gennemføres ved implementering af nye europæiske love.
Tidligere har kommissærerne Frans Timmermans (Klima), Virginijus Sinkevičius (Miljø) og Janusz Wojciechowski (Landbrug) sagt, at sådanne studier allerede er foretaget og offentliggjort, men at Europa-Parlamentet og ministrene tilsyneladende ikke er tilfredse med dem.