Europa-Parlamentet har ydet et lån på op til 35 milliarder euro til Ukraine. Dette beløb vil blive betalt fra indkomst fra beslaglagte russiske bankkonti i EU. Godkendelsen er derfor ikke kun et økonomisk signal, men også en politisk erklæring mod russisk aggression.
Europa-Parlamentets beslutning blev godkendt med et overvældende flertal: 518 medlemmer stemte for, 56 imod og 61 undlod at stemme. Lånet skal styrke landets energiinfrastruktur og forsvar.
Beslutningen passer også ind i en bredere diskussion i EU om ansvaret for genopbygningen af Ukraine og muligheden for delvist at inddrive den økonomiske byrde fra gerningsmanden til skaden: Rusland. I dette tilfælde drejer det sig om aktiver i den russiske centralbank. Disse midler vil gå til Ukraine, som vil hjælpe med at tilbagebetale lånet fra EU og andre G7-partnere.
Omkring 210 milliarder euro af den russiske centralbanks aktiver opbevares i EU. Dette beløb forbliver fastfrosset under sanktionerne efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
EU-landene har besluttet at hensætte overskuddet fra disse aktiver (= renterne på saldi på bankkonti). Disse vil blive brugt til bistand og genopbygning af Ukraine. Landet skal dog opfylde visse krav fastsat af EU, såsom at udvide demokratiet og opretholde den demokratiske retsstat. Ukraine skal også respektere menneskerettighederne. Det er betingelser, som stadig vil være fastlagt i en aftale.
Ukraine fortsætter modigt med at modstå russisk aggression, siger ordfører og MEP Karin Karlsbro. Hun roser landet for dets "modige borgere, der ikke kun kæmper for deres egen eksistens og frihed, men også forsvarer demokrati, menneskerettigheder, frihed og international lov for os alle." Det skrantende land har akut brug for økonomisk støtte, sagde den svenske kvinde.
"Rusland skal betale for at angribe ukrainere og brutalt ødelægge landets infrastruktur, byer, byer og hjem." Karlsbro tilføjede: "Byrden med at genopbygge Ukraine vil blive båret af de ansvarlige for dets ødelæggelse, nemlig Rusland."