Antallet af strafbare miljøforbrydelser i EU øges markant, og straffene skærpes også markant. Europa-Parlamentet har overvældende godkendt et nyt EU-direktiv mod miljøkriminalitet. Miljøkriminalitet er nu den tredjestørste indtægtskilde for organiseret kriminalitet efter narkotika og menneskesmugling.
Kampen med miljøkriminelle skærpes også. Mennesker eller iværksættere, der begår miljøkriminalitet, vil fra nu af blive idømt fængsel. Dens længde afhænger af, hvor langvarig, alvorlig eller reversibel miljøskaden er. Kvalificerede forbrydelser vil snart kunne straffes med otte års fængsel, og forbrydelser, der involverer drab, vil fremover kunne straffes med ti års fængsel. Andre strafbare forhold vil inden længe blive omfattet af en maksimal fængselsstraf på fem år.
Den opdaterede liste over miljøkriminalitet omfatter ulovlig tømmerhandel, forurening fra skibe og brud på kemikalielovgivningen EU. Det drejer sig også om "kvalificerede forbrydelser", såsom større skovbrande eller omfattende forurening af luft, vand og jord. Dette fører blandt andet til ødelæggelse af økosystemer, der kan sammenlignes med økocid. Det skal stå klart, at gerningsmændene/forurenerne vidste, at deres handling (eller undladelse) var strafbar, og at det alligevel blev gjort (=forsætligt).
Ifølge medforhandler Toine Manders (CDA) vil den nye EU-retningslinje have en 'dynamisk' karakter for at muliggøre midlertidige justeringer og i nogle tilfælde endda et baglæns blik. Han påpegede, at miljøkriminalitet udvikler sig hurtigt og hele tiden bruger nye teknikker og metoder. Tilsyneladende kan 'almindelige' forretningsaktiviteter også være skadelige (for mennesker eller miljø), og derfor også strafbare.
"Det er på tide, at vi bekæmper denne grænseoverskridende kriminalitet på EU-niveau gennem harmoniserede og afskrækkende sanktioner," sagde Manders. 'Med denne aftale ligger regningen hos forureneren.' Desuden er det vigtigt, at personer i lederstillinger i forurenende virksomheder, såvel som virksomhederne selv, bliver holdt ansvarlige. 'Med indførelsen af omsorgspligt er der ikke længere plads til at gemme sig bag tilladelser eller smuthuller i lovgivningen.'
EU-lande vil snart selv kunne afgøre, om de også retsforfølger strafbare handlinger, der ikke er begået på deres eget territorium. Det er derfor muligt, at miljøkriminelle, der forårsager skade i tredjelande, vil blive retsforfulgt af et EU-medlemsland. EU-landene skal også tilrettelægge specialiseret uddannelse for politifolk, dommere og anklagere.