Kampen mod miljøkriminelle skærpes yderligere. Personer eller virksomheder, der begår miljøforseelser, vil fremover kunne idømmes fængselsstraf. Strafudmålingen afhænger af, hvor langvarig, alvorlig eller irreversibel miljøskaden er. For kvalificerede forbrydelser vil straffen være op til otte års fængsel, og for strafbare handlinger, hvor der sker dødsfald, vil straffen fremover være op til ti år i fængsel. For andre lovovertrædelser gælder en maksimal fængselsstraf på fem år.
Den opdaterede liste over miljøforbrydelser omfatter blandt andet illegal tømmerhandel, forurening fra skibe og overtrædelser af EU-lovgivningen om kemiske stoffer. Den omfatter også ’kvalificerede forbrydelser’, som store skovbrande eller omfattende forurening af luft, vand og jord. Det fører blandt andet til ødelæggelse af økosystemer, sammenligneligt med økocid. Det skal dog være klart, at gerningsmændene/forurenerne vidste, at deres handling (eller forsømmelse) var strafbar, og alligevel udførte den med vilje.
Ifølge medforhandler Toine Manders (CDA) får det nye EU-direktiv et ’dynamisk’ præg for at muliggøre løbende tilpasninger, og i visse tilfælde endda at kigge bagud. Han påpegede, at miljøkriminaliteten udvikler sig ekstremt hurtigt og udnytter nye teknikker og metoder. Selv tilsyneladende ’almindelige’ forretningsaktiviteter kan være skadelige (for mennesker eller miljø) og dermed strafbare.
’Det er på tide, at vi bekæmper denne grænseoverskridende kriminalitet på EU-niveau gennem harmoniserede og afskrækkende sanktioner,’ sagde Manders. ’Med denne aftale lægges regningen hos forureneren.’ Det er desuden vigtigt, at ledende personer i forurenende virksomheder, men også virksomhederne selv, holdes ansvarlige. ’Med indførelsen af en omhupligt findes der ikke længere nogen mulighed for at skjule sig bag tilladelser eller smuthuller i lovgivningen.’
EU-landene må fremover selv beslutte, om de vil retsforfølge strafbare handlinger, der ikke er begået på deres eget territorium. Det betyder, at miljøkriminelle, der forvolder skade i tredjelande, kan blive retsforfulgt af en EU-medlemsstat. Derudover skal EU-landene organisere specialiseret uddannelse for politibetjente, dommere og anklagere.