Britiske virksomheder ønsker at deltage i forhandlingerne om en ny handelsaftale med Den Europæiske Union. Det meddelte den største arbejdsgiverorganisation i Storbritannien som reaktion på det seneste møde mellem EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og den britiske premierminister Boris Johnson.
Bruxelles siger, at det vil være umuligt at nå en fuld handelsaftale inden for de kommende elleve måneder. Johnson erklærede, at det er "sandsynligt", at en omfattende handelsaftale vil blive indgået inden årets udgang, men forberedelserne bliver gjort til en eventuel situation, hvor det ikke lykkes.
Et af stridspunkterne vedrører fiskeri. Briterne ønsker, at danske, tyske og hollandske fiskeres trawlere straks efter Storbritanniens udtræden af EU (31. december 2020) skal forlade de nye britiske fiskerivande.
Ifølge rapporter har EU-forhandler Michel Barnier allerede antydet over for London, at der kun kan forhandles med EU om en bred, generel handelsaftale, hvis 'fiskeriaftalen' først, og allerede i de kommende måneder, genoplives. Også skal briterne først acceptere, at princippet om 'lige spillevilkår' skal gælde for alle økonomiske aktiviteter.
Storbritannien kunne i sidste ende give EU-fleter adgang til britiske farvande i bytte for gunstige betingelser på fastlandet for finansielle transaktioner, foreslog EU's handelskommissær Philip Hogan. Den irske kommissær vil være en nøglefigur i den næste runde af Brexit-forhandlingerne. Hans forslag vil sandsynligvis gøre Brexiteers vrede, som betragter fiskerettigheder som en vigtig del af britisk suverænitet, på trods af fiskeriets marginale rolle i den britiske økonomi, kun omkring en tidel af en procent af Storbritanniens bruttonationalprodukt.
Den britiske premierminister Johnson taler om at opbygge et "fantastisk nyt forhold" med EU og har stor tillid til succes. Erhvervsfolk opfordrer den britiske regering til at arbejde "tæt" sammen med erhvervslivet. Hvis det stod til CBI, skulle virksomhederne deltage i alle faser af forhandlingerne. Organisationen har allerede foretaget noget forarbejde og har flere modeller for mulige handelsaftaler parat.
Erhvervsfolks største frygt er, at der alligevel vil ske en abrupt brud på handelsforholdet med EU ved årets udgang (no deal-Brexit). Det kan ske, hvis der på det tidspunkt endnu ikke foreligger en handelsaftale, og overgangsperioden ikke bliver forlænget.
Storbritannien forventes at udtræde af EU den 31. januar, men vil være bundet af europæiske love og regler indtil årets slutning. Johnson har allerede meddelt, at han ikke ønsker at forlænge denne overgangsperiode.
Europa-Parlamentet i Strasbourg har i en ikke-bindende udkast-resolution opfordret Europa-Kommissionen og EU-landene til ikke at godkende en Brexit-aftale, så længe ikke alle rettigheder for EU-borgere i Storbritannien er sikret. EU-landene har allerede lovet de britiske borgere, der bor og arbejder på kontinentet, at de efter Brexit bevarer alle deres nuværende rettigheder. Den britiske regering har endnu ikke givet en sådan garanti til EU-borgere.
Derfor trues EU-borgere med at miste deres stemmeret i Storbritannien, hvis de ikke registrerer sig som immigranter. Desuden risikerer europæere at miste nogle sociale rettigheder vedrørende bolig og sundhedsudgifter. Resolutionen vil blive sat til afstemning onsdag i Strasbourg. Europa-Parlamentet er – sammen med EU’s ministerråd og Europa-Kommissionen – en af de tre EU-institutioner, der skal godkende Brexit-aftalen.
Den britiske anti-EU-politiker Nigel Farage betragter Europa-Parlamentets bekymringer og indvendinger som et sidste forsøg på at forhindre Storbritanniens udtræden af EU. Den endelige afstemning om dette er planlagt til den 29. januar under plenum i Bruxelles.