Beslutningen fra Europa-Parlamentet blev vedtaget med et overvældende flertal: 518 medlemmer stemte for, 56 imod, og 61 undlod at stemme. Lånet har til formål at styrke landets energiinfrastruktur og forsvar.
Beslutningen passer også ind i en bredere diskussion i EU om ansvaret for genopbygningen af Ukraine og muligheden for delvist at hente de finansielle byrder hos den skadevolder, nemlig Rusland. I dette tilfælde drejer det sig om reserver fra den russiske centralbank. Disse midler går til Ukraine, således at lånet fra EU og andre G7-partnere kan tilbagebetales.
Omkring 210 milliarder euro i aktiver fra den russiske centralbank opbevares i EU. Dette beløb forbliver frosset under sanktionerne, som blev indført efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022.
EU-landene har besluttet at reservere indtægterne fra disse aktiver (= renterne af bankkontoerne). Disse vil blive brugt til bistand og genopbygning af Ukraine. Landet skal dog opfylde visse krav, som EU stiller, såsom at udbygge demokratiet og opretholde en demokratisk retsstat. Ukraine skal også respektere menneskerettighederne. Dette drejer sig om betingelser, der endnu skal fastlægges i en aftale.
Ukraine fortsætter med modigt at yde modstand mod den russiske aggression, siger rapportør og europaparlamentariker Karin Karlsbro. Hun roser landet for dets ‘modige borgere, som ikke kun kæmper for deres egen eksistens og frihed, men også for demokrati, menneskerettigheder, frihed og international ret for os alle’. Det nødlidende land har akut brug for økonomisk støtte, lyder det fra den svenske parlamentariker.
‘Rusland skal betale for angrebene på ukrainerne og den brutale ødelæggelse af landets infrastruktur, byer, landsbyer og huse.’ Hertil tilføjer Karlsbro: ‘Burdens ved genopbygningen af Ukraine skal bæres af de ansvarlige for ødelæggelsen, nemlig Rusland.’