EU-politikerne mener også, at spildevandsrensningsmyndigheder som de hollandske vandråd skal rense deres byspildevand bedre med nye teknikker, så vandet kan genbruges. Det kan for eksempel være til industrien og til opvarmnings- og kølesystemer.
Europa-Parlamentet går dermed videre end det fremsatte forslag fra Europa-Kommissionen. Miljøministrene fra de 27 EU-lande vil snart tage stilling til det. I nogle EU-lande, som Holland, anvendes der allerede i de nyeste anlæg teknikker, der efter rensning leverer nærmest drikkevand. Men på grund af den stigende forurening med medicinrester og kemikalier bliver det mere og mere problematisk.
Den farmaceutiske industri vil bidrage økonomisk til gennemførelsen af planerne. Det er positivt, siger den finske europaparlamentariker Nils Torvalds (Renew), som talte om den ”samfundsmæssige ansvarlighed”, som denne sektor tager på sig. Torvalds var forfatter til rapporten, som i denne uge blev vedtaget med stort flertal i Europa-Parlamentet.
Parlamentarikerne tog også stilling til nye regler for indsamling, behandling og udledning af byspildevand. De opfordrer også til bedre kontrol med sygdomsfremkaldende stoffer og antimikrobiel resistens. Rapporten indeholder strengere krav til kontrol af kemiske forurenende stoffer i vandet som PFAS, men også af mikroplast, vira, bakterier og antimikrobiel resistens.
På grund af eutrofiering, mikroforurening og tørke tæller hver dråbe, siger den finske ordfører Torvalds. Men finnen er også klar over, at det er svært at foretage god og bæredygtig vandrensning i stærkt urbaniserede områder. Det fører ofte til højere omkostninger og et større energibehov,” siger Torvalds.

