Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, har advaret om, at den europæiske Green Deal kan mislykkes, hvis EU-landene nægter at afsætte tilstrækkelige midler til den.
Under plenarsessionen i Europa-Parlamentet forsvarede Von der Leyen et ambitiøst flerårigt budget (2021-2027) til finansiering af både den nuværende traditionelle EU-politik, inklusive landbrugsstøtte, samt midler til nye prioriteter som digital transformation, Green Deal og forsvar.
Kommissionsformanden lagde særlig vægt på Green Deal, som beskrives som Europas nye vækststrategi. Hun fortalte parlamentarikere, at hun ikke vil acceptere noget resultat, der ikke sikrer mindst 25% af budgettet til kampen mod klimaopvarmning. Hendes advarsler kommer en uge før det ekstraordinære topmøde i Det Europæiske Råd den 20. februar, hvor EU's regeringsledere vil forsøge at mindske deres uenigheder om langtidsbudgettet.
I en debat om EU-budgettet 2021-2027 understregede medlemmerne af Europa-Parlamentet, at de kun vil godkende et flerårigt budget, hvis det lever op til EU’s ambitioner.
De fleste medlemmer insisterede på, at tilstrækkelig finansiering er uundværlig for at indfri fælles ambitioner som kampen mod klimaforandringer, den digitale og økologiske transformation og dens sociale konsekvenser samt opretholdelsen af støtte til svage regioner. Hvis for eksempel Green Deal implementeres, men det samlede budget reduceres, vil det betyde, at der må skæres i andre succesfulde EU-programmer.
Endelig er det vigtigt for Europa-Parlamentets medlemmer, at der skabes nye indtægtskilder til EU (“egen indtægter”). Parlamentets formand Sassoli gjorde på en pressekonference i Strasbourg klart, at det i flerårsbudgettet skal fremgå, at fremtidig finansiering af en ny, moderne EU skal håndteres anderledes end den nuværende administrative, tekniske tilgang.
Den nuværende finansiering indebærer, at regninger og beløb flyttes frem og tilbage, fordi EU-ministrene fastsætter årlige beløb, Europa-Kommissionen derefter skal udføre arbejdet, og at regningerne herfra modregnes i de årlige beløb. Derfor er Bruxelles fuldstændig afhængig af den finansielle råderum, det løbende får fra de 27 ministre. Derfor gik Sassoli ind for at indføre en ’europæisk skat’.