Fra 2024 skal Europa-Parlamentets valg ikke længere afholdes over fire dage, men på én fast dag: 9. maj. Det er, hvad Europa-Parlamentet har foreslået.
Parlamentet ønsker også, at vælgerne skal have lov til at afgive to stemmer: en national og en kandidat fra et andet EU-land. EU-politikerne ønsker også en genovervejelse af et system med paneuropæiske partiledere.
Dette ville gøre det muligt for et begrænset antal parlamentsmedlemmer (28) at blive valgt direkte af alle EU-borgere. Nu kan MEP'er kun vælges via en national liste. Med disse transnationale lister håber EP at skabe flere paneuropæiske valg.
Derudover præsenteres mandag den 9. maj ('Europadagen') forslagene fra "Konferencen om Europas fremtid", som også indeholder mange anbefalinger til at styrke det europæiske demokrati.
Ved det forrige valg, i 2019, blev ikke en eneste kvinde fra nogle lande valgt ind i Europa-Parlamentet. Derfor ønsker Europa-Parlamentet et obligatorisk 'lynlåssystem', hvor mænd og kvinder skifter på valglisterne.
En anden idé er at anvende kvoter, så ikke-binære personers rettigheder også respekteres. Brevstemmegivning bør også være mulig. Parlamentet ønsker også, at atten-årige skal kunne stille op som kandidater i alle medlemsstater.
Europæiske valglister siges at indsnævre kløften mellem vælgere og europæiske institutioner. Vælgerne kan derefter stemme direkte på kandidater, der stiller op til formandskabet for Europa-Kommissionen.
Den hollandske SGP og CU synes, det er en dårlig plan at stemme på Kristi Himmelfartsdag i 2024. Rapporten foreslår, at det kommende valg afholdes torsdag den 9. maj, datoen, der omtales som "Europadagen".