De europæiske landbrugstagerorganisationer Copa og Cogeca mener, at Miljøudvalget i Europaparlamentet ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til europæisk landbrug og fødevareproduktion.
I sidste uge besluttede ENVI-udvalget i Bruxelles, at inden for EU’s klimapolitik skal reduktionen af luft- og jordforurening være endnu mere vidtrækkende om ti år: ikke cirka 50 til 55 procent, men 60 procent. Det forventes at blive officielt offentliggjort i denne uge af EU-kommissær Frans Timmermans.
Efter afstemningen i Miljøudvalget om miljø- og klimaloven i sidste uge understreger Copa og Cogeca i en fælles erklæring vigtigheden af drivhusgasreduktion på en måde, som ikke truer fødevareproduktionen.
Landbrugs- og skovejernes paraplyorganisationer mener, at selvom ENVI-udvalget har tilføjet nogle forbedringer, tager klimapolitikken stadig ikke tilstrækkeligt hensyn til landbrugets rolle og de konsekvenser, det kan få i de europæiske landområder.
Desuden påpeger Copa-Cogeca uenighederne mellem de politiske grupper i Miljøudvalget, som sandsynligvis også gælder i hele Europaparlamentet. I de seneste måneder er det i den europæiske politiske arena blevet klart, at de fleste beslutninger om Green Deal, klimapolitik, biodiversitet og fødevaresikkerhed nu forberedes af Miljøudvalget, og at AGRI-landbrugsudvalget ikke længere har en ledende rolle.
Det strategiske vigtighed af fødevareproduktion og fødevaresikkerhed skal ifølge landbrugsparaplyerne belyses mere specifikt, især hvis klimatilpasning og drivhusgasreduktion potentielt kan udgøre en trussel. De europæiske agrokooperativer ønsker i højere grad, at deres nøgle rolle anerkendes.
Herudover understregede Pekka Pesonen, generalsekretær for Copa og Cogeca: “Siden 1990 har landbrugssektoren opnået en af de mest markante reduktioner i netto-udledningen af drivhusgasser med et fald på 20 procent. Den europæiske landbrugssektors indsats for at tilpasse sig konstant skiftende klimaforhold og samtidig sikre fødevaresikkerhed og økosystemtjenester kræver bæredygtig finansiering, parallelt med konstant innovation i produktionsmetoder.”
Med denne sidste henvisning pegede han på den stadig eksisterende kritik af størrelsen på den fælles landbrugspolitiks (GLB) budget til landbrug for de kommende år. I næste uge skal det i Bruxelles blive klart, om Europaparlamentet godkender flerårsbudgettet, som blev fastlagt på EU-topmødet i juli mellem regeringslederne og Europa-Kommissionen. Europaparlamentet mener, at der er sparet for meget på dette budget og ønsker yderligere 110 milliarder euro til fremtidsorienteret innovation.
Derudover er Europaparlamentet slet ikke tilfreds med, at statslederne stadig ikke har fastlagt, at EU må pålægge egne skatter for at skaffe ny indtægt. For at kunne tilbagebetale de hundredvis af milliarder fra den økonomiske corona-genopretningsfond i fremtiden, må der under alle omstændigheder komme flere penge på bordet.
Europaparlamentet ønsker, at EU fremover må arbejde med sine egne indtægter og ikke længere er fuldstændig afhængig af EU-landenes ‘finansielle velvillighed’.