Europa-Parlamentet har efter en kaotisk afstemning endnu ikke indtaget en klar holdning til EU-Kommissær Frans Timmermans' klimalove. Det er meget usædvanligt, at der ikke opnås enighed om så vigtige lovforslag i sidste øjeblik under plenarsessioner.
En vigtig finansiel del blev afvist med et meget lille flertal (11 stemmer). Forslaget om det nye ETS for emissionshandel bliver nu "sendt tilbage til ENVI-udvalget", hvilket betyder, at partierne kan forhandle om det på ny.
Derfor måtte også afstemningerne om andre delelementer (CBAM, Socialfond) udsættes.
Reelt snublede "den store klimadebat" allerede ved den allerførste afstemning, hvor det skulle besluttes, hvordan og hvornår virksomheder skal betale ekstra skat for deres luft- og jordforurening. De "frie ETS-rettigheder", som mange brancher har, skulle afskaffes hurtigere.
Nogle partier ønsker det allerede i 2024, andre et par år senere, og igen andre ville helst slet ikke have ekstra afgifter. Disse regler skulle også gælde for arealanvendelse (store husdyrbrug) samt transport og befordring.
Disse ekstra skatter skulle udgøre en vigtig finansieringskilde for energisubsidier, boligisolering, innovation og hurtigere udbygning af bæredygtig (sol- og vind-)energi. Det forsvandt, da det nye ETS faldt bort.
Faktisk er Europaparlamentet især splittet om, hvorvidt miljø- og klimakravene skal sættes i bero eller tværtimod fremskyndes som følge af den nuværende energikrise (forårsaget af den russiske krig i Ukraine). Denne uenighed viste sig allerede foråret, da landbrugets krav i Green Deal midlertidigt blev lempet under pres fra EVP.
EVP's kristendemokrater havde denne gang – på trods af tidligere afvisninger i ENVI-miljøudvalget – alligevel fremsat ændringsforslag (om at indføre skatterne senere, at fritage boliger med varmeudslip fra bøder, at undlade forbud mod produktion af nye benzindrevne biler mv.).
Disse EVP-forslag blev "af strategiske årsager" støttet af den liberale samarbejdspartner Renew, og fik også støtte fra de konservative ECR, nationalistiske Identitære samt fra yderste højre. Derfor var Timmermans' pakke i fare for at blive "affattet", og finansieringen af andre elementer var også truet.
Derfor stemte socialdemokraterne S&D, De Grønne og Forenet Venstre til sidst imod, da de mente, planen var for svag, og yderste højre stemte også imod, fordi den affattede pakke stadig var for omfattende.
Formanden for ENVI-miljøudvalget, den franske liberal Pascal Canfin, sagde efter afstemningerne, at han ikke mente, forskellene mellem partierne var så store. Den forkastede afstemning handlede højst om, hvorvidt vi skal foretage os noget ("den ETS-skatteregel") i perioden 2024-2026, 2026-2028 eller 2028-2030.
EVP's næstformand Esther de Lange opfordrede S&D-socialdemokraterne til at tage sagen op igen i udvalget og sagde, at det også kunne gælde den (endnu ikke behandlede) socialfond.