Europa-Parlamentet vil tirsdag i Strasbourg endeligt godkende reformen af den fælles landbrugspolitik (FLP) for 2023-2027. Disse afstemninger afslutter tre og et halvt års svære forhandlinger.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet vil specifikt diskutere og godkende tre FLP-forordninger: én om finansieringsregler, én om nationale strategiske planer og én om den fælles markedsordning.
Formålet med den nye landbrugspolitik er at gøre den mere klimavenlig og miljøvenlig, samtidig med at de enkelte EU-lande får større frihed til at fastsætte deres egne nationale tiltag. Afstemningen er det sidste parlamentariske skridt for ikrafttrædelsen af den nye FLP.
Den 13. og 14. december vil de 27 landbrugsministre ved deres Landbrugstop i Bruxelles give den endelige godkendelse. Utilfredse landbrugsorganisationer fra flere EU-lande planlægger samtidig at holde en stor traktorprotest i Bruxelles.
Forhandlingerne om reformen har fundet sted sideløbende med drøftelserne om "Fra jord til bord" som en del af Den Grønne Pagt. Dette projekt fra Europa-Kommissionen, der sigter mod klimaneutralitet i 2050, fører dog til øgede krav til det europæiske landbrug.
En af ændringerne er indførelsen af såkaldte "økoregler" eller betalinger, som udgør 25 % af den direkte støtte, men som kun tildeles landbrugspraksis, der er gavnlige for miljøet.
For første gang vil FLP indeholde sociale "betingelser", således at kun landbrugsvirksomheder, der respekterer deres ansattes arbejdsrettigheder, modtager tilskud. Dette vil være frivilligt fra 2023, men obligatorisk fra 2025. Derudover skal en del af subsidierne være afsat til unge landmænd.
Den nye FLP åbner også op for nationale strategiske planer, hvor EU giver landene mere spillerum. De fleste EU-lande er i øjeblikket i gang med at færdiggøre deres nationale programmer for at kunne sende dem til EU inden 31. december.