Forud for den særlige EU-top den 20. februar i Bruxelles har Europaparlamentet gjort det klart for de europæiske regeringsledere, hvad EU's flerårige budget mindst skal opfylde. Der skal som minimum findes nye indtægtskilder. Ellers truer Strasbourg med at stemme imod regeringsledernes budgetplaner.
EU-præsident Michel har indkaldt premierministere og statsoverhoveder til en ekstraordinær topmøde i Bruxelles, fordi de store uenigheder om indtægter og udgifter truer med at lamme EU's maskineri fra 2021.
Det er endnu ikke klart, om topmødet varer en, to eller tre dage. EU-præsident Michel har erklæret, at der under alle omstændigheder skal opnås enstemmighed blandt EU-lederne. De er stadig ikke enige om en fælles holdning. Østrig har allerede truet med at stemme imod enhver form for forhøjelse.
Europaparlamentet fastlagde sin holdning til de finansielle rammer allerede i november 2018. Det går i store træk ud på, at EU skal fastlægge, hvad vi ønsker at gøre, at opgave- og politikområdet er bestemmende, og at udgifterne følger deraf. Den tilgang deler Europa-Kommissionen også i store træk. I Bruxelles og Strasbourg kritiseres premierministere og ministre meget for kun at tale om penge.
Som eksempel nævnes opfordringen fra statsoverhovederne om, at der akut skal stationeres 10.000 ekstra told- og politifolk ved de europæiske grænser for at forhindre ulovlig indvandring, men at finansministrene ikke frigør midler til dette. Det samme gælder klimaindsatsen: Alle mener, at der skal gøres noget hurtigt, men de sparsomme EU-lande vil tilsyneladende ikke betale for det.
Medlemmerne af Europaparlamentet vil i dag igen kæmpe for en ambitiøs flerårig finansiel ramme (MFF) for perioden 2021-2027. Dette budget skal frigøre nok midler, ikke blot til alle eksisterende opgaver og aktiviteter, men også til vigtige nye områder som klimaindsats, forskning, digitalisering, støtte til ungdomsbeskæftigelse samt små og mellemstore virksomheder. Samtidig skal eksisterende EU-tilskud til landdistrikter, landmænd og fattigere regioner bevares.
Kernen i Europaparlamentets krav er, at der i flerårsbudgettet skal komme 'nye indtægter'. Der har længe været tale om indførelse af en EU-afgift på plastflasker. Nogle ministre ønsker det ikke, fordi detailhandlen og erhvervslivet i deres lande er imod.
Der er også overvejelser om indførelse af en slags internet-/annonceafgift inden for EU. Også her modsætter nogle lande sig stadig af frygt for amerikanske modforanstaltninger. Desuden er bøder eller sanktioner mod eurofientlige EU-lande omstridte. Der er planer om at trække subsidier tilbage fra EU-lande (såsom Polen og Ungarn), hvis de ikke overholder EU's adfærdsregler.
For sådanne nye indtægtskilder gælder, at de betragtes som 'skatter', og EU-regler kræver enstemmighed ('unanimitet') blandt premierministre og ministre. I Europaparlamentet kan sådanne gennemgribende beslutninger dog vedtages med almindeligt flertal.
Den nederlandske PvdA-Europaparlamentariker Paul Tang sagde på aftenen før plenardebatten, at det for socialdemokraterne er vigtigere med et moderne og effektivt budget end et arbitrært tal. Premierminister Mark Ruttes og den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz's stædige fokus på maksimalt 1,00 % blokerer ifølge ham for fremskridt.
Også andre europafraktioner kritiserede de finansielle barrierer, som indtil nu er opstillet af nogle velstående vesteuropæiske lande. Den hollandske Europaparlamentariker Bas Eickhout (De Grønne) kaldte det 'Penny wise, Pound foolish'.