I Europa-Parlamentet tales der i dag (tirsdag) for første gang om fornyelse af den fælles landbrugspolitik som følge af EU’s nye finansielle situation.
Der diskuteres også genopretning af agrofødevaresektoren, og europarlamentarikerne vil igen kæmpe for corona-støtte til fjerkræindustrien. Debatten følger op på den seneste præsentation af EU’s genopretningspakke og den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021–2027.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet vil også spørge budgetkommissær Hahn, hvordan Kommissionen har tænkt sig at finansiere genopretningen af de mest hårdt ramte agrofødevaresektorer efter pandemien. Parlamentmedlemmer har gentagne gange insisteret på, at kun en tilstrækkeligt finansieret EU-landbrugspolitik kan sikre fødevaresikkerhed og gøre landbruget i EU mere bæredygtigt.
På grund af den nye flerårige budgetramme 2021-2027 og corona-megafonden samt ny Klima- og Green Deal-politik er stort set alle tidligere aftaler om budgettet i EU til forhandling. Landbrugskommissionens forhandlingspositioner er knyttet til de nuværende indtægter og udgifter. Men disse er blevet forældede siden sidste onsdag, og desuden kan landbrugssektoren fremover også gøre krav på midler fra den (nye) corona-genopretningsfond.
Det er dog blevet aftalt i Bruxelles, at den nuværende GLB-politik teknisk set kan fortsættes i et eller to år for at købe tid til forhandlinger om en ny GLB, men mange landbrugsorganisationer og europarlamentarikere ved endnu ikke, hvad de præcist kan forvente.
AGRI-udvalget har som udgangspunkt vedtaget, at de ønsker at udarbejde den nye GLB-politik sammen med Miljø+Klimagruppen i ENVI-udvalget. Men det er endnu ikke afgjort i miljøudvalget, om hverken formand Frans Timmermans eller de ansvarlige ministre ønsker det...
Den europæiske paraplyorganisation for landbrugsorganisationer, COPA-COGECA, havde bedt om at inkludere landbrug som en prioriteret sektor i corona-genopretningsplanen. Det er nu sket: der er frigjort flere titals milliarder ekstra. Teoretisk kan en del af den nuværende landbrugssubsidie fremover også blive erstattet af midler fra corona-genopretningsfonden eller det (fremtidige) budget til Timmermans’ Green Deal.
Det vil budgetkommissær Hahn måske gerne, men langt de fleste europarlamentarikere ønsker ikke at opgive ’det gamle system’, før de ved, hvad der skal erstatte det. De fleste medlemmer af Landbrugsudvalget afviser besparelser på det landbrugsmæssige budget og ser nye opgaver fra Green Deal, fødevaresikkerhed, biodiversitet og klimapolitik primært som byrdefulde krav til land- og gartneribranchen.
På grund af coronakrisen og den uger lange lukning af restauranter, hoteller og cateringvirksomheder overalt i EU, er krisen især inden for fjerkræ- og kødindustrien usædvanligt stor. Lukningsforanstaltninger har sat en stopper for al forbrug af kød og mejeriprodukter uden for hjemmet. Det udgør 20 til 40 % af produktionen, afhængig af EU-land. Og inden for visse fjerkræarter er det næsten 100 %, især blandt de ”små arter” såsom and, due og vagtel.
Dette har i flere EU-lande ført til en desperat situation med overudbud. COPA – COGECA har beregnet, at en milliard kyllinger er gået tabt siden krisens start, inklusive ænder og vagtler. På kort sigt og for at undgå total sammenbrud i sektoren og sikre fødevaresikkerheden beder europæiske fjerkræavlere EU om støtte til at bevare deres gårde, investeringer og arbejdspladser.
”Vi har ikke råd til at vente i årevis på, at hjælpen når os gennem komplekse og forvirrende bureaukratiske kanaler, vi har brug for den nu. Situation på stedet kræver hurtige indgreb. Samtidig ville hjælp til privat opbevaring være særdeles nyttig i det specifikke tilfælde med fjerkræ, så længe restaurationsbranchen er lukket,” forsikrer COPA – COGECA.