Med stort flertal opfordrer Europa-Parlamentet til et forbud mod udenlandsk forstyrrelse og indblanding i valgkampe. Dermed kan man ikke kun modarbejde russisk eller kinesisk propaganda i EU-landene, men også bagvaskelseskampagner og falske nyheder på Facebook og Twitter.
Der har været megen debat i politik de seneste år om mulige tiltag mod medieartikler, reklamer og skjult påvirkning. Modstandere taler om indførelse af censur. Tilhængere påpeger, at Facebook i årevis ikke gjorde noget mod tydeligt hadsprovokerende indhold. Eksistensen af de russiske troldelejre har også været kendt i mange år.
Med de nu vedtagne anbefalinger skal vi sætte en stopper for russisk propaganda, argumenterer også de nederlandske PvdA-Europaparlamentsmedlemmer Thijs Reuten og Paul Tang. I rapporten fremsætter Parlamentet dusinvis af forslag for at få en ende på Kinas og Ruslands indblanding i valgprocesser. Der foreslås også at styrke rollen for uafhængig journalistik.
Det er nu op til Europa-Kommissionen at komme med konkrete lovforslag. Men på grund af den russiske krig mod Ukraine bliver det igen tydeligt, at der forsøges at spille på den offentlige mening.
I mellemtiden fjernes russiske tv-kanaler flere steder i EU-landene fra kabelnettene, og i Moskva lukkes kontorer for uafhængige medier.
"Putin ved, at enhed er vores stærkeste våben. Derfor forsøger han på alle mulige måder at undergrave denne enhed ved at sprede kaos, splittelse og usikkerhed. Nu hvor EU ubetinget støtter Ukraine, er desinformation blevet et af Putins vigtigste krigsredskaber. Vi må gøre alt for at slå hans våben ud af hænderne på ham," siger Reuten.
Dette kræver konkret handling, siger Paul Tang: "Først efter Europa-Kommissionen forbød Russia Today og Sputnik, greb de digitale platforme ind. I mellemtiden fortsatte russisk propaganda med at blive delt ufiltreret på sociale medier. Jeg opfordrer Facebook, Google, YouTube, Twitter og TikTok til at gøre besøgende og læsere opmærksomme på mulig desinformation og henvise brugere til objektive kilder."
De seneste år er meget blevet kendt om de russiske troldefabrikker. Den mest berygtede findes i en kontorbygning i Sankt Petersborg, hvor flere hundrede medarbejdere i årevis dagligt forsøgte at påvirke online samtaler.
De bliver også beskyldt for forbindelser til de russiske efterretningstjenester eller for at være finansieret af forretningsmænd som Yevgueni Prighozhin, en betroet af den russiske præsident Vladimir Putin.
Det står også fast, at disse russiske arbejdere har været aktive på sociale medier i udlandet. Op mod det amerikanske præsidentvalg i 2016 oprettede de på Facebook adskillige forskellige konti, som endda lykkedes med at få fysiske demonstrationer til at finde sted i USA. Facebook anerkendte for flere år siden, at de havde opsporet hundreder af "russiske" profiler og tusinder af annoncer.