Disse tilskud, som årligt løber op i hundredvis af millioner euro, er beregnet til at støtte interesseorganisationer og foreninger i at udbrede kendskab til og rådgive om nye EU-politiske planer. Sådanne organisationer findes ikke kun inden for natur og miljø, men også for eksempel inden for sundhedsspørgsmål, kollektiv transport, menneskerettigheder og sociale spørgsmål.
Disse organisationer kritiserer ofte EU-planer, men bliver netop på grund af deres ekspertise - med EU-støtte - inviteret til mødeborde i Europa. Landbrugsvenlige EU-politikere hævder, at miljøorganisationernes kritik af landbrugspolitikken er ubegrundet og skadelig for den landbrugsmæssige sektor.
Europa-Parlamentarikerne er delte i spørgsmålet. Nogle mener, at tilskud er nødvendige for at fremme demokratisk deltagelse og repræsentere et bredt spektrum af meninger. Andre parlamentariker påpeger behovet for strengere regler for at forhindre, at EU-tilskud bruges til ensidige kampagner.
Især de tyske EVP-kristendemokrater i Europa-Parlamentet har i flere år protesteret mod dette. Ifølge dem anvender nogle miljøorganisationer EU-midler til at føre kampagner, der fremstiller landmænd i et negativt lys. Den bayerske EVP’er Monika Hohlmeier (medlem af Budgetkontroludvalget) kritiserede, at Bruxelles subsidierer ”anti-agri-aktioner”.
Andre EU-politikere påpegede til gengæld, at fru Hohlmeier selv får 75.000 euro om året – som biindtægt – fra det tyske landbrugsselskab Baywa og dermed er en del af landbrugs-lobbyen i EU. Tidligere protesterede Hohlmeier og andre kraftigt, da Bruxelles ønskede at skære flere millioner euro i budgettet på hundredvis af millioner til reklame for kødspisning.
Denne gang sluttede den nye hollandske BBB-delegation i Europa-Parlamentet sig også til Telegraaf’s hetz mod tidligere Kommissær Frans Timmermans og til landbrugs-lobbyens kritik af miljøorganisationernes protestaktioner. Her bliver kritikken mod tilskudsstrukturen på mange politikområder indsnævret til beskyldningen om, at Timmermans hemmeligt skulle have givet EU-millioner til miljøorganisationer for at genere landmændene.
Miljøorganisationerne forsvarer deres arbejde ved at understrege, at deres kritik er baseret på videnskabelig forskning. De påpeger, at mange former for intensivt landbrug skader biodiversiteten og bidrager til klimaforandringer. Disse organisationer fremhæver, at deres arbejde er essentielt for at kunne føre en afbalanceret debat om en bæredygtig politik.