Derudover kan man ud fra den første foreløbige fordeling af pladser allerede konstatere, at magtforholdene inden for Europa-Parlamentet forbliver næsten uændrede: de tre regerende politiske grupper (kristendemokraterne, socialdemokraterne og liberalerne) bevarer deres flertal.
EPP-kristendemokraterne vinder pladser, blandt andet fordi parlamentet udvides fra 705 til 720 pladser. S&D-socialdemokraterne holder sig nogenlunde på nuværende niveau, men den liberale samarbejdspartner Renew taber pladser. Også De Grønne lider betydelige tab. Med det nuværende foreløbige resultat kan de tre regerende fraktioner fortsætte deres koalition, og genudnævnelsen af Kommissionsformand Ursula von der Leyen er stadig mulig.
I de kommende måneder skal det blive klart, om regeringslederne i de 27 EU-lande (i deres søgen efter nye EU-kommissærer) vil lade dette valgresultat få gennemslagskraft, eller om de holder fast ved "midten". Også fraktionslederne i Europa-Parlamentet skal træffe sådanne beslutninger: forbliver det en trepartiskoalition, eller søger de politisk støtte mod højre- eller venstresiden?
Den eneste usikre faktor er egentlig kun, hvordan de konservative, højreorienterede, yderliggående højre- og nationalistiske fraktioner vil samle sig. Sammen har de vundet adskillige titallige pladser. Men indtil videre sidder de opdelt i tre fraktioner: de ECR-konservative, ID-højreradikale og NI-nationalister. Blandt dem er der dog nogle ’store drenge’ som det tyske AfD, franske RN og spanske VOX.
For fem år siden var der tale om, at disse partier sammen i én fraktion ville danne en indflydelsesrig gruppe, men det blev (indtil videre) forhindret af egoer og nationale strategier hos politiske ledere som den ungarske Viktor Orbán, den italienske Giorgia Meloni, den franske Marine Le Pen, den hollandske PVV’er Geert Wilders og de omstridte, men store tyske AfD-ledere.
Derudover er det endnu ikke kendt, hvilke fraktioner flere adskillige 'individuelle' endnu ikke indplacerede pladser vil slutte sig til. Det drejer sig ofte om enkelmandsfraktioner fra små nationale partier. En del af dem kan endnu ende hos liberalerne eller De Grønne.