Sanktionerne rammer blandt andet de syv ungarske EU-politikere fra det genstridige Tisza-parti samt de to hollandske europaparlamentarikere fra BBB-bondepartiet. Ved debatten om Mercosur-handelsaftalen havde de i sidste uge heller ikke fået tildelt taletid fra EVP.
EVP-dissidenterne var dog klart til stede og holdt taler ved den store bondedemonstration foran Europa-Parlamentets bygning, men måtte ikke fremføre deres synspunkter i plenarforsamlingen i Strasbourg.
Dissidenterne støttede ikke blot bondeprotesten mod Mercosur-aftalen, men stemte også for et forslag fra yderligt højrefløjsfraktioner om at afskedige Europa-Kommissionen. Den mistillidsmotion opnåede ikke flertal, men førte til indgriben inden for EVP-gruppen. Weber havde klart fastslået, at EVP denne gang ikke ville stemme sammen med yderligt højre.
Allerede ved tidligere afstemninger havde utilfredse EVP-politikere ved flere lejligheder sikret, at forslag fra yderligt højre- og konservative fraktioner opnåede flertal, hvilket ledte til kritik fra socialdemokrater og liberale, der beskyldte EVP’s medlemmer for at styre ”over højre”.
Sanktionerne gælder i en periode på seks måneder. I denne tid må de straffede europaparlamentarikere ikke tale på EVP-gruppens vegne ved møder i Europa-Parlamentet. De udelukkes også fra ledende roller i nye lovgivningssager.
Foranstaltningerne er mulige på grund af nye interne regler i EVP. EVP er den største gruppe i Europa-Parlamentet og består af flere end blot kristendemokratiske grupperinger. De pålagte sanktioner berører flere parlamentarikere fra forskellige EU-lande.
Samtidig ulmer Mercosur-handelsaftalen stadig i baggrunden. Dette sagsområde har længe skabt spændinger mellem økonomiske handelsmål og bekymringer fra landbruget. Den kristendemokratiske gruppe betragtes som en støttepille for den magtfulde landbrugs-lobby i Bruxelles, men måtte acceptere, at deres partifælle, kommissionsformand Von der Leyen, fastholder Mercosur-aftalen.
Også planerne fra de europæiske kommissærer om en ny flerårig finansramme og en ny landbrugspolitik ligger langt fra at falde i god jord hos mange EVP’ere. Bruxelles ønsker i perioden 2028 - 2035 at spare flere titusinder af milliarder på landbrugsstøtte og vil samle flere landbrugsstøttefonde med andre pengestrømme.