Europa-Kommissionen ønsker, at EU-landene øger deres bidrag fra 1,1 til 1,26 procent af deres bruttonationalindkomst. Det skal finansiere et budget på over 1,8 billioner euro. Ifølge forslaget kommer der også nye europæiske skatter til, især rettet mod store virksomheder. Disse indtægter skal delvist supplere de nationale bidrag.
En væsentlig del af de ekstra midler er øremærket forsvar og sikkerhed. Kommissionen peger på en øget geopolitisk russisk trussel og ønsker, at EU bliver mere selvforsynende militært set. For første gang indeholder budgettet strukturelle udgifter til forsvar, såsom fælles indkøb af militært udstyr og støtte til våbenindustrien.
Derudover tilføres ekstra midler til økonomisk innovation og strategiske investeringer. Med forenklede finansieringslinjer ønsker Kommissionen at kunne reagere hurtigere på industrielle udfordringer. Eksisterende EU-fonde samles til større ’nationale konvolutter’, som giver EU-landene mere frihed til selv at bestemme, hvor pengene skal anvendes. Kritikere mener, at en sådan re-nationalisering fører til mindre fælles europæisk politik.
Modsat disse udvidelser står en betydelig reduktion i landbrugsbudgettet. Europa-Kommissionen foreslår at skære flere titals milliarder euro i subsidier til store landbrugsvirksomheder. Landbrugets andel af de samlede EU-udgifter bliver dermed mindre end nogensinde før. Der forbliver dog stadig mange ’landbrugspenge’ til indkomststøtte for små landbrug og unge landmænd.
Landbrugsorganisationer reagerer rasende på besparelserne. I flere lande er der varslet protestaktioner. De ser forslaget som en direkte trussel mod deres indkomst og peger på stigende udgifter til bæredygtighed og fødevareproduktion. Ifølge en af kilderne foregår der allerede drøftelser i Frankrig om landsdækkende demonstrationer.
Også i Europa-Parlamentet vokser modstanden. Flere grupper har udtrykt, at de ikke kan acceptere forslaget i dets nuværende form. De kritiserer manglen på balance mellem strategiske prioriteringer og traditionelle europæiske kerneområder. Især måden hvorpå landbrug og regionale fonde omfordeles, møder modstand i de sydlige og østlige EU-lande.
I de kommende måneder skal EU-medlemslandene forhandle forslaget indbyrdes. Samtidig foregår der samtaler mellem de forskellige grupper i Europa-Parlamentet. Først når begge lejre nået til enighed, kan det flerårige budget vedtages. Processen forventes at tage flere måneder og vil helt sikkert føre til justeringer.