Da Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og EU-regeringslederne endnu ikke er enige om EU-budgettet for det kommende år og flerårig budgetramme 2021 – 2027, er der heller ikke klarhed om truende reduktioner i landbrugsstøtten. I Strasbourg og Bruxelles har man indtil nu offentligt talt om forhøjelser af en række budgetter, men der har indtil videre især været tavshed om besparelser.
Europa-Parlamentet diskuterede denne uge EU’s flerårige budget. EU-lederne drøftede det allerede ved det europæiske topmøde i sidste uge. Ambitionen om at nå frem til et endeligt budget i år er regeringslederne dog nu sluppet. Holdningerne er meget forskellige mht. spørgsmålet om, hvilket land der skal betale hvor meget, og hvad pengene skal bruges til.
Nederlandene fastholder sammen med de øvrige nettobetalere og Tyskland et udgiftsloft på 1 % af de samlede økonomier. Det svarer nogenlunde til det gældende budget på knap 1.000 milliarder euro over syv år, inklusive briterne. Europa-Kommissionen ønsker at hæve budgettet til 1,1 %, mens Europa-Parlamentet vil have endnu højere bidrag, op til 1,3 %.
Et eventuelt britisk exit fra EU vejer tungt på EU’s regnskab. Storbritannien er en stor bidragsyder til EU, og disse midler vil forsvinde, hvis brexit gennemføres. Mange medlemslande og også Europa-Parlamentet taler for et større budget til EU-politikker, inklusive at bevare eller øge udgifterne til landbrugspolitikken.
Den nye Europa-Kommission ønsker i de kommende år at overføre 40 procent af de europæiske landbrugsstøttepengene til miljø og bruge dem til klimaindsatser mod den globale opvarmning. Det har Frans Timmermans, næstformand i den nuværende og kommende Europa-Kommission, tidligere svaret skriftligt på spørgsmål fra Europa-Parlamentet.
I den nye Kommission er Timmermans ansvarlig for EU’s klimapolitik. Ifølge politikeren vil landbruget sammen med andre økonomiske aktører spille en ’afgørende’ rolle i at realisere et klimaneutralt Europa i 2050. ’Bæredygtig landforvaltning’ er budskabet, mener han.
Timmermans vil i den nye Kommission forsvare forslaget om en drastisk nedskæring af landbrugsstøtten (herunder en reduktion af indkomststøtten). Da et stort flertal af de tiltænkte nye EU-kommissærer og de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet bakker op om ’Green Deal’ og klimaretningen i Bruxelles, kan man forvente, at den europæiske landbrugsstøtte i sidste ende også vil blive underordnet disse målsætninger.
Promotion