Coronakrisen og den russiske krig mod Ukraine viser, at krisefondet kun kan anvendes sporadisk og i begrænset omfang.
Under en drøftelse med Europa-Parlamentet i Strasbourg sagde Wojciechowski, at EU-landene selv er i en bedre position end Kommissionen til at yde krisehjælp. EU har lempet reglerne, så EU-landene kan give deres erhvervslag lejlighedsvise finansielle støttetiltag. Det nye landbrugspolitik åbner også mulighed for nationale undtagelser.
Samtidig sagde Wojciechowski, at han overvejer at genåbne krisereserven i år, men EU-landene skal være enige i dette og også selv afsætte penge til det. Han har tidligere (blandt andet ved fugleinfluenza og svinepest) gjort klart, at krisehjælp på EU-plan højst vil være en dråbe i havet. Hvis beløbet blev fordelt blandt alle EU’s landbrug, ville der kun være ca. 50 euro til hver enkelt bedrift.
Ifølge Wojciechowski udgør den stigende inflation et langt større problem for mange landmænd. Inflationen er ikke ens i alle medlemslande, hvilket komplicerer modtiltag fra Bruxelles. De ungarske landmænd er i øjeblikket hårdest ramt af prisstigninger. Situationen er også vanskelig i de baltiske stater samt i Rumænien og Bulgarien.
På grund af den høje inflation og dens effekt på europæisk landbrug bør det europæiske landbrugsbudget i den nye flerårige ramme øges betydeligt, understregede Wojciechowski over for Europa-Parlamentet. Det nye flerårige program træder først i kraft i 2028, når Kommissionen efter valget i 2024 sidder. Den nuværende gruppe af kommissærer planlægger dog at ”tilpasse deres budgetter til den nye realitet”.
Det nuværende landbrugsbudget (270 milliarder euro) udgør cirka en tredjedel af EU’s samlede budget. Dette budget er imidlertid blevet kraftigt opbrugt i de seneste måneder som følge af uhæmmet inflation. Ifølge EU’s landbrugschef er et større budget nødvendigt for både at sikre fødevaresikkerheden i Den Europæiske Union og beskytte landbrug, miljø og landdistriktsfællesskaber.