På de europæiske mødeborde ligger endnu en gang flere eksplosive sager, der nemt kan føre til sammenstød mellem grupper, politikere og beslutningstagere. Det står også allerede klart, at Klima+Miljø og Landbrug+Fødevarer igen kommer til at stå direkte over for hinanden.
Efter sommerpausen bliver de nye forslag fra kommissærerne Timmermans, Sinkevicius og Kyriakides om ‘mindre kemi og mere økologi i landbruget’ blandt andet drøftet i Bruxelles og Strasbourg. Den nye skovlov kommer også på bordet, ligesom revisionen af nitratdirektivet og den nye ordning for jordbrug.
Europa-Parlamentsmedlem Herman Dorfmann fra EPP-gruppen siger, at kursen i landbrugsdebatten i de seneste måneder ‘igen har bevæget sig lidt tilbage mod virkeligheden’. Ifølge Dorfmann var spørgsmålet om produktion og fødevaresikkerhed de seneste år næsten fuldstændigt trængt i baggrunden, men det står nu – på grund af Ruslands krig mod Ukraine – igen øverst på dagsordenen, og med rette, mener han.
I de seneste måneder har Dorfmann været en af fortalerne for en lempelse af Green Deal-bestemmelserne i den nye fælles landbrugspolitik. Som landbrugskoordinator for EPP-gruppen kunne han ‘bag kulisserne’ drøfte og styre dette sammen med sin partifælle Norbert Lins, formanden for landbrugskomiteen.
Sammen udgjorde Dorfmann og Lins et lydudvalg for AGRI-kommissær Janusz Wojciechowski, som er tæt knyttet til en af de polske konservative politiske retninger inden for ECR-gruppen.
I et omfattende interview med det tyske landbrugspressebureau Agra-Europe sagde Dorfmann, at han længe før Ruslands invasion i Ukraine havde insisteret på, at der ikke blot er brug for økologisk, men også økonomisk bæredygtighed. Ifølge ham har der de seneste år været for stor fokus på miljø, natur og bæredygtighed, mens man knap har set på (um)ulighederne for landbrug og husdyrbrug.
Klima-kommissær Frans Timmermans gik for nylig hårdt til sine politiske modstandere i landbrugskomiteen. Han anklagede dem for at misbruge den vaklende korneksport fra Ukraine som et ikke-argument til at skræmme det europæiske publikum med frygt for truende sult eller mangel på fødevarer andre steder i verden, for dermed at kunne udvide EU’s landbrug yderligere.