Europa-Kommissionen insisterer på, at der skal gøres noget ved luft- og jordforurening fra husdyrbrug, fjerkræ- og svineindustrien. En talsmand for Kommissionen sagde, at Landbrugsudvalgets indvendinger mod udvidelsen af direktivet om industrielle emissioner (IED) bliver stærkt overdrevet.
Bruxelles ønsker, at husdyrbrug med mindst 150 stykker kvæg fremover også skal være omfattet, og kriterierne for svinefarme og fjerkræproduktion skærpes, så flere virksomheder omfattes. Europa-Kommissionen er dog villig til at indgå delvise kompromiser. Kommissionen afviser, at der skulle være tale om en påtvungen ordning: alle har haft mulighed for at deltage i drøftelserne.
Miljøudvalget ENVI i Europa-Parlamentet er enige i, at også i disse sektorer skal ‘forureneren betale’. AGRI-landbrugsudvalget er imod de nuværende forslag (ligesom mange EU-regeringer), men De Grønne siger, at de i den kommende trilogforhandling vil foreslå kompromisudkast.
Ved en fælles høring understregede en talsmand for Europa-Kommissionen, at det kun drejer sig om de allerstørste husdyrbrug i forbindelse med husdyrproduktionen; højst omkring femten procent. Flere parlamentsmedlemmer, som den hollandske CDA-politiker Annie Schreijer-Pierik påpegede, at i nogle lande med stor husdyrproduktion er 150 dyr slet ikke så stort et antal.
Næsten alle medlemmer af AGRI-udvalget havde desuden vanskeligheder med begrebet ’industriel’ i navnet på direktivet, som om de tre brancher var store industrivirksomheder. Kommissionens talsmand kunne blot påpege, at navnet på IED-direktivet har eksisteret i mange år, og at det nu gælder for en lidt større del af husdyrbruget. Desuden sendte Kommissionen bolden tilbage ved at minde parlamentsmedlemmerne om, at ingen handling ikke er en løsning.
Et hyppigt argument mod strengere miljøkrav i landbruget er, at landbrugssektoren allerede har reduceret meget af forureningen på mange områder. Derfor mener konservative kristendemokrater i EPP endda, at der midlertidigt skal være stop for nye miljøkrav. Men Kommissionen påpeger, at nitratforureningen i årtier ikke er blevet mindsket.
Hovedformålet med IED (som om nogle år skal tvinge sektoren til at bruge de mest moderne teknikker) møder også stor kritik. Det vil for en lille svinebonde på Cypern være noget helt andet end for en stor svinefarm i Tyskland eller Spanien, blev det bemærket.
Den hollandske SGP-politiker Bert-Jan Ruissen sagde til sine kolleger, at miljøpolitikken i landbruget måske skal vendes helt om: at EU ikke længere skal foreskrive et middel, en teknik, men et mål. Og at landmanden så – inden for lovens rammer – selv skal finde midlerne til at nå målet. ’Det betyder dog, at vi også skal medtage dyrevelfærd, miljø og klima i beregningerne af disse mål,” advarede han.